Twitter får YouTube i

OnePlus 9 lader hurtigere op

(Foto: OnePlus)

Mens de fleste andre smartphone fabrikanter forsøger at holde deres produkter hemmelige til sidste øjeblik før lanceringen, går OnePlus den præcist modsatte vej.

Når de nye OnePlus 9 telefoner har verdens-premiere den 23. marts, vil næsten alle features og tekniske data være offentliggjort. Det eneste, der stort set mangler, er prisen.

Det skyldes ikke en stribe internet-analytikere og spåmænd, der bruger lækager fra OnePlus fabrikker i Kina til at sammenstykke udseendet på de nye produkter.

Nej – hos OnePlus er det topchefen selv, der øser ud af godbidder og fotos på sine social media konti en uge, før de nye smartphones officielt ser verdens lys.

En af de seneste afsløringer – eller bekræftelser – er, at OnePlus 9 og 9 Pro kommer med meget hurtig opladning af mobilernes batterier.

OnePlus 9 Pro skal komme med en helt usædvanlig lysstærk skærm på 6,7 tommer. (Foto: Gizmochina / WeChat)

Det vil ske med forbedrede ladeblokke og en ny type batteri i telefonerne skal OnePlus 9 fylde sit batteri mindst lige hurtigt som forgængeren 8T – og helt uden varme-problemer undervejs.

I praksis skal det betyde, at OnePlus 9 og 9 Pro kan lades op fra 1 til 100 procent på under en halv time. Mere præcist 29 minutter.

OnePlus 9 Pro får desuden en langt hurtigere trådløs opladning. Den gamle Pro model overførte trådløs strøm med 30 watt – den nye med 50.

I praksis skal det betyde, at man kan fylde sin 9 Pro op trådløst fra nul til 100 procent på 43 minutter. Det kræver dog, at man bruger OnePlus’ nye trådløse oplader.

Når vi er ved 9 Pro, er det også kommet frem, at telefonen udstyres med et buet display på 6,7 tommer og flot Quad HD grafik på 3.216 gange 1.440 punkter.

Skærmen, som OnePlus kalder for ”Fluid Display 2.0”, er først og fremmest hurtig – 120 Hz billed-opdatering.Dernæst indeholder displayet et særligt kredsløb, som kan øge lysstyrken til 1.043 nits under normale forhold.

Står skærmen næsten mørk, kan lysstyrken komme helt op på 1.655 nits. Det er endnu bedre end det ellers suveræne display på Samsungs dyre Galaxy Note 20 Ultra, der kan levere 1.609 nits.

Endelig har OnePlus topchef Pete Lau bekræftet, at der kommer en tredje OnePlus 9 model med et R efter nitallet. Faktisk en skrabet og billigere 9’er.

OnePlus 9R markedsføres dog ikke i de nordiske lande og henvender sig primært til Indien, hvor priser på grund af befolkningens lave gennemsnitsløn har større betydning end i f.eks. Danmark….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Twitter får YouTube i