Det ideelle hjem for unge bloggere?

OnePlus 9 får to store kameraer

(Foto: 91 Mobiles)

OnePlus er kendt for at lække så mange detaljer på forhånd om sine nye modeller, at der stort set ikke er andet nyt end den danske pris, når telefonen omsider har premiere.

Meget kunne tyde på, at OnePlus vil fortsætte denne tradition med sin næste topmobil, der skal hedde OnePlus 9.

Den kommer nok først i februar eller marts, men spionfotos af telefonen summer allerede rundt i de kinesiske sociale medier som det store WeChat,

Her i weekenden dukkede der f.eks. billeder op, hvor man tydeligt kan se designet af OnePlus 9. Det ligner den nuværende OnePlus 8T til forveksling.

Skærmen er den samme flade på 6,55 tommer og Full HD+ grafik på 2.400 gange 1.080 punkter. Ingen buede ”vandfald” i siderne. Skærmen er til gengæld lynhurtig med 120 Hz opdatering.

 

Volumen knappen sidder I venstre side, mens on/off og skydeknappen til alarmer er placeret til højre,

OnePlus’ søsterselskab Oppo bruger betegnelsen Ultrashot på sine Reno Pro modeller. Så mon ikke de nye store kameraer på OnePlus 9 er de samme? (Foto: WeChat)

Mere opsigtsvækkende er OnePlus’ nye kamera layout. Hvor de fleste rivaler hælder flere og flere billedskydere på ryggen – fire eller fem er helt almindelige – går OnePlus den præcist modsatte vej.

OnePlus 9 Pro får i stedet to store og et lille kamera. De usædvanligt store objektiver tyder på højere lysfølsomhed end normalt på mobiltelefoner og derfor bedre fotos i halvmørke.

Processoren vil være Qualcomms helt nye Snapdragon 888 med integreret 5G. Den vil sende OnePlus 9 helt op i førerfeltet af markedets hurtigste mobiler. 8 GB RAM og 128 GB lager vil være minimum.

De lækkede informationer nævner ikke noget om batteri størrelse og opladnings-hastighed, OnePlus har dog tidligere vist telefoner med 65 og 75 watt opladning, så måske ikke det bliver tilfældet med OnePlus 9?

Den nye telefon ventes lanceret i tre modeller. OnePlus 9, OnePlus 9 Pro og OnePlus 9E, Sidstnævnte er billig-udgaven med en svagere motor ombord….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det ideelle hjem for unge bloggere?