HoverBar er lige, hvad vi mangler

Mobilen er også et mikroskop

(Foto: OPPO)

Hver uge har sin egen vigtige smartphone nyhed. Sådan stort set.

I den forløbne uge var det kinesiske OPPO, der viste en spændende nyhed med sin Find X3 model, der både løser det traditionelle kamera-problem og kan fungere som et elektronisk mikroskop til biologi- eller kemi-interesserede.

OPPO er søster-selskab til i Danmark meget mere kendte OnePlus, der i øvrigt også er på vek med store nyheder den 23. marts.

Efterhånden som moderne smartphones har fået flere og flere kameraer, er de kommet til at dominere den ellers flade ryg på mobilen.

Lidt usædvanligt har OPPO Find X3 to hovedobjektiver på hver 50 megapixel. (Foto: OPPO)

De fleste fabrikanter placerer kameraer og blitz på et modul oppe i det venstre hjørne. Her sidder de på en ikke særlig elegant forhøjning eller ”bump”, som amerikanerne ville kalde det.

OPPO’s designere har fundet en anden løsning, hvor kameraerne er en smule forsænket i på mobilens ryg. De sidder ikke i et separat modul, men er en integreret del af bagpladen.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det nye design fungerer i praksis. Men det er helt sikkert en forfriskende forandring, som godt kan danne skole for andre mobiltelefoner senere på året.

OPPO Find X3 skiller sig også ud fra mængden ved ikke at have to hoved-objektiver og ikke ét som de fleste andre.

Begge rummer en stor megapixel IMX 766 billedsensor fra Sony. Den ene er en almindelig vidvinkel – den anden kan tage fotos i ultra vidvinkel.

 

De to hoved-kameraer assisteres så af en telelinse på 13 megapixel og 5 gange optisk zoom samt et makro-objektiv på 3 megapixel.

Sidstnævnte kan ikke bare tage nærbilleder af ting. Det fungerer faktisk som et mikroskop med op til 60 gange forstørrelse.

Mikroskopet kan tilmed optage video i Full HD kvalitet, så man bagefter kan se insekter og bakterier bevæge sig på mobilens skærm.

OPPO nyheden kommer både som Find X3 og X3 Pro, hvor sidstnævnte naturligvis er en rigtig topmodel.

Pro modeller er f.eks. udstyret med en Snapdragon 888 processor med 5G. Lillebror X3 må nøjes med en lidt svagere og billigere Snapdragon 870 motor.

OPPO har sænket kameraerne en smule ind i bagpladen, hvor de fleste andre har et kamera-modul, der rager ud. (Foto: OPPO)

Standard er 8 eller 12 GB hurtig DDR5 RAM og 256 GB lager. Desværre ser det ikke ud til, at hukommelsen kan udvides med ekstra memory-kort.

Ligesom resten af Find X3 er skærmen i den fine klasse. Den er på 6,7 tommer og viser billeder i fornem Quad HD kvalitet. Det vil sige 3.216 gange 1.440 pixels.

Det sker med 10 bit farver og en hurtig skærm-opdatering på 120 Hz. Pixel-tætheden er helt oppe på smukke 525 pr. tomme (ppi).

Endelig skal nævnes, at OPPO Find X3 er usædvanlig vandtæt for en almindelig mobiltelefon – IP68 – og at den kan oplades trådløst med hele 30 watt.

Jeg kender endnu ikke en dansk pris på Find X3, men Pro modeller skal koste 1.099 pund på det engelske marked. Det svarer til ca. 9.750 kroner….

(Foto: OPPO)

 

 

(Foto: OPPO)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HoverBar er lige, hvad vi mangler