Internet er en menneskeret

HoverBar er lige, hvad vi mangler

(Foto: Twelve South)

Synes I også, at det kunne være praktisk at have jeres iPad eller iPhone placeret på en anden måde end bare fladt på bordet?

Kunne det ikke være en god idé at forvandle iPad’en eller en anden tablet til en ekstra skærm, der står lodret lige foran næsen.

Eller på samme måde lade iPhonen fungere på højkant, så man kan se, hvad der sker på skærmen, mens har begge sine hænder frie. F.eks. i forbindelse med video-møder?

Den nye HoverBar Duo kan gøre det, selvom den vel grundlæggende ikke er andet end en stander til til en klassisk skrivebords-lampe.

(Foto: Twelve South)

Blot forsynet med nogle andre beslag, så man kan anbringe tablets og mobiltelefoner for enden af den fleksible arm. Ikke selve lampen,

Simple opfindelser er ofte de bedste. Derfor kan HoverBar Dup fra Twelve South bedst beskrives med alle de ting, man kan bruge standeren til.

Den kan først og fremmest drejes i alle retninger, vinkles, hæves og sænkes helt efter behov. Desuden medfølger to beslag, der enten holder telefon og tablet fast med klemmer i top og bund – eller de placeres på en flad plade. Lidt i stil med et nodestativ.

Twelve South markedsfører HoverBar Duo som en gadget til iPhones og iPads, men standeren ser ud til virke lige så godt med stort set alle typer Android smartphones og tablets.

(Foto: Twelve South)

Den fleksible arm i to dele kan f.eks. anbringe en tablet i øjenhøjde, som om den var en ekstra computer-skærm.

Alternativt tillader de 360 graders beslag, at man også kan vinkle iPad’en som en skråtstillet tegneplade, som et improviseret mini-tv eller en FaceTime / Zoom / Teams terminal.

På samme måde kan man placere kameraet på sin smartphone eller tablet helt efter lyst og behov. Som en anderledes tripod faktisk.

HoverBar Duo er smart, men desværre også ret dyr. Hvis man forudbestiller et eksemplar nu, kan den fås for 80 dollars. Det er ca. 500 kroner. Levering vil ske medio marts….

(Foto: Twelve South)

(Foto: Twelve South)

(Foto: Twelve South)

(Foto: Twelve South)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Internet er en menneskeret