Kraftværk til venlig pris

Spotify vil spille efter humør

(Foto: Gino Grescoli / Pixabay)

Den svenske streaming tjeneste Spotify ekspanderer voldsomt og viser undervejs, at der ligger mange gode og sjove ideer gemt ovre hos vores broderfolk mod øst.

At Spotify er ved at udvikle sig til en global gigant i podcasts, er der ikke så meget nyt i. Store navne på listen som f.eks. Michelle Obama eller Harry og Meghan siger næsten alt.

Parallelt med det, vi kender, udvider Spotify også nye ting i det skjulte. Det viser en ny-opdaget en patent-ansøgning fra de svenske super-streamere.

Spotify har fået patent på en teknologi, der kan justere den afspillede musikken, alt efter hvilket humør lytteren er i. Ikke kun i volumen, men så sandelig også i indhold.

I den forbindelse vil Spotify udnytte det voksende antal ”smarte” gadges, som vi bruger i dagligdagen.

Kravet er, at enheden har indbygget mikrofon, og det har f.eks. mobiltelefoner, smarte ure, trådløse højttalere, tablets og laptops.

(Foto: Fredrik Solli Wandern / Pixabay)

Spotify vil så lytte med på stemmeleje, volumen, stress og talerytme for at vurdere, om personen f.eks. er glad, nedtrykt, vred, træt, hidsig osv.

De akustiske indtryk vil Spotify så sammenholde med de oplysninger om alder, løn, nationalitet, musik-stil mv, som streaming tjenesten allerede har på sine abonnenter.

Resultatet skal blive, at Spotify udvælger og spiller lige præcist den musik, der passer til anledningen. Ikke melodier, der gør lytteren endnu mere ophidset eller ked – snarere det modsatte.

Spotify har flere gange udtrykt, at tjenestens nuværende feature med at anbefale musik kunne gøres meget mere sofistikeret. Det nye patent kunne sammen med kunstig intelligens være næste skridt i den retning.

Lyt-med patentet har tilsyneladende været undervejs længe. Den første ansøgning blev indgivet for næsten tre år siden, men det er først nu, at Spotify har fået sit ok.

Nu bliver det så spændende at se, om og hvornår og hvordan Spotify vil implementere sit nye patent.

Det kan sagtens være, at vi aldrig får det at se – eller rettere at høre på – i praksis. Som andre store tech-firmaer søger Spotify mange patenter på gode ideer, som ikke alle bliver til et produkt senerehen….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kraftværk til venlig pris