Er du plaget af støj?

Nu bliver Sony tv rigtig kloge

(Foto: Sony)

Billed-behandlingen har altid været et centralt element i Sonys udvikling af nye tv-apparater. En lyst, der ofte har placeret Sonys tv et skridt eller to foran konkurrenterne, når det gælder billed-kvalitet.

De bedre billeder er både opnået med nye display-teknologier som OLED, QLED osv – og med ”image processors”, der opfører sig som computere indeni det moderne fjernsyn.

Det seneste nye tiltag fra Sony er at bibringe sine tv en ”kognitiv intelligens”. Kognitiv er dét, som angår viden eller det erkendelsesmæssige.

Det lyder lidt som nok et smart reklame-udtryk, men der kunne faktisk godt være noget reelt indhold bag den nye betegnelse.

(Foto: Sony)

De nuværende topmodeller af moderne tv rummer en god portion kunstig intelligens, der er indbygget i apparatets centrale processor:

Her bruges den typisk til at optimere individuelle indstillinger af billedet – lysstyrke, kontrast og farver. Det sker ud fra brugerens ønsker, som den kunstige intelligens lærer at kende.

Sonys nye Bravia Cognitive Processor XR arbejder på en anden måde: Den overvåger hele skærmens indhold løbende og i ”real time”.

Derefter opdeles displayet i små zoner, som har mest brug for opmærksomhed fra intelligensen. Faktisk præcist, som den menneskelige hjerne arbejder.

Viser tv-apparatet f.eks. et tæt-på billede af en person, vil den nye XR processor koncentrere sig om at levere en så naturtro hudfarve som muligt.

Bevæger kameraet sig derimod bag en skuespiller eller speaker, vil processoren kigge efter andre ting som f.eks, hvordan røg og tåge bølger op fra gadens asfalt, eller lyset fra en reklame bliver tændt.

XR processoren skal også kunne forbedre billed-gengivelsen på Sonys avancerede 8K tv.  Her vil teknologien hjælpe HD- og 4K-materiale til at udnytte de mange ekstra pixels, som en 8K skærm disker op med.

Foreløbig har Sony kun vist den kognitive effekt ved et online presseshow, hvor man kunne beundre et par eksempler fra kendte film. Effekten skal dog afprøves i praksis, når de første tv med XR processoren ombord lander i Danmark.

Sonys nye kognitive processor måler på hele billedskærmen på én gang. Kræver billedet korrektioner, deler processoren skærmen op i små zoner, hvor de vigtigste får en ekstra omgang billedbehandling. (Foto: Sony)

Den nye kloge elektron-hjerne kommer i første omgang til at sidde i tre af Sonys dyre Bravia tv-apparater:

Den ene er Sony Bravia Master Series Z9J tv med 8K, der findes i skærmstørrelser på 75 og 85 tommer. Den anden er Sony Bravia MasterSeries A90J og A80J med OLED og 4K. Den tredje er Sony Bravia X95J og X90J med LED displays i 4K kvalitet.

Alle disse nye fjernsyn har Google TV som styresystem, hvilket bl.a. giver mulighed for stemme-styring via Google Assistent. Som alternativ kan man også installere Amazons Alexa assistent.

Som altid med den slags større annoncering af ny teknologi, nævnes ikke et ord om priser og leveringstidspunkt. Men mon ikke Sony vil være mere åbenmundet om de ting senere på foråret….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du plaget af støj?