Fagre nye badeverden

Sony viser alsidig pladespiller

Verdens måske vigtigste messe for underholdnings-elektronik, CES Show i Las Vegas, åbner i dag for publikum. Det bliver med masser af nyheder inden for kunstig intelligens, fremtidens hjem, nye dimser og gadges – og ikke mindst et kig på det kommende års elektriske og selvkørende biler.

Ind imellem alt det digitale og futuristiske kan man dog også støde på mere traditionelle nyheder. Som for eksempel Sonys nye PS-LC310BT pladespiller, der bygger bro mellem den ”gammeldags” måde at lytte til musik på – og moderne hjem med trådløse netværk.

Selve det ydre design på Sony nyheden er meget klassisk, og man kan skam forbinde pladespilleren med kabler til Hi-Fi systemet i stuen. Den har således indbygget både for-forstærker med phono kabler og stik til USB-ledninger.

Mere nymodens er dog den indbyggede Bluetooth, der gør det muligt at spille sin vinyl over de stadig mere udbredte trådløse bokse. På den måde fungerer pladespiller og højttaler som et stereo anlæg.

Sony PS-LX310BT er fuldatomatisk og nem at betjene. Meget praktisk kan man afspille sine gamle grammofon plader og via Sony nyheden lade den digitalisere, så de kan bruges direkte på ens smartphone eller laptop.

Desuden har Sony tænkt sig godt om med en tre-trins omskifter, hvor man kan indstille lydniveauet mellem de forskellige kanaler. På den måde kan man sørge for, at samme melodi ikke spiller meget forskellig højt, når den afspilles direkte via Bluetooth på en trådløs højttaler eller via stereo-anlægget.

Sony er endnu ikke klar til at fortælle prisen på PS-LX310BT, men den skal lande i danske butikker fra april….

Betjeningen er meget nem af den nye Sony pladespiller.

Helt klassisk design, men med moderne elektronisk indmad.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fagre nye badeverden