Apples elbil kommer (måske) snart

Mobilen kan ændre kulør

(Foto: OnePlus)

OnePlus har tidligere kørt en pragmatisk og realistisk strategi og kun præsenteret telefoner, man faktisk kunne købe i butikkerne.

På det seneste har OnePlus imidlertid lært af, hvordan man bruger marketing og PR i bilbranchen.

Her kappes fabrikanterne om at vise spændende koncept-biler og prototyper, der aldrig kommer på gaden.

Til gengæld skaber de stor nysgerrighed hos publikum og masser af omtale i medierne. Det er jo også en god ting.

(Foto: OnePlus)

For godt et år siden viste OnePlus derfor en smartphone, som havde et panel af farveskiftende glas på bagsiden. Electro-chrome kaldes teknologien.

Når kameraerne ikke var i brug, var de helt usynlige og gemt bag sort glas. Tændte man for dem, blev glasset helt klart – og man kunne straks tage fotos og videoer.

Det farveskiftende glas var en skæg gimmick, som OnePlus nu har udviklet videre på. I en helt ny OnePlus 8T Concept dækker det hele ryggen på mobilen.

Selvfølgelig er det cool, at ens telefon kan skifte farve. Så er den jo lettere at genkende, hvis cafe-bordet er fyldt med mobiler af samme slags.

Ideen til det farveskiftende glas skal OnePlus have hentet fra de berømte varme Pamukkale kilder i Tyrkiet. (Foto: Antoine Taveneaux / Wikimedia)

 

OnePlus nævner dog også mere praktiske anvendelser: Kommer der f.eks. et telefon opkald ind, en email eller en notifikation om, at man skal huske en aftale, kan mobilens ryg skifte kulør – alt efter alarm type.

Kameraerne vil igen ligge diskret skjult, så længe de ikke bruges. De har dog fået en ekstra mWave radar, der reagerer på bevægelser.

En håndbevægelse hen over OnePlus 8T Concept kan så afvise notifikationer som f.eks. opkald, eller den tænder for kameraerne.

OnePlus fortæller selv, at man har hentet inspiration fra det farveskiftende vand i Tyrkiets varme Pamukkale kilder. Det er en Unesco verdens-arv, der er berømt for sine flotte terrasser af kalksten.

Vi vil (desværre) ikke kunne købe OnePlus 8T Concept i butikkerne. Telefonen er til gengæld et interessant kig ud i fremtiden på, hvad vi måske kommer til at se i smartphones om et år eller to….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apples elbil kommer (måske) snart