Samsung viser nyt super-tv

Mobilen kan teste for Corona

(Foto: Daniel Fletcher og Daniel Ott / Gladstone Institute of Virology)

Sådan som COVID-19 spreder sig for tiden i hele Europa og USA, kører der ikke kun et kapløb om at finde den første effektive vaccine.

Sundheds-myndighederne kigger også med lys og lygte efter nye metoder til at teste, som er nemmere end de nuværende.

En af årets Nobel prisvindere står nu måske klar med en smart idé:

Jennifer Doudna, der vandt prisen i medicin som med-opdager af den revolutionernede CRISPR teknologi til at editere gener, vil bruge en almindelig smartphone som et vigtigt element i den nye Corona test.

Den nye metode består af et simpelt håndholdt apparat, en testprøve taget fra personens næse og kameraet på en moderne mobiltelefon.

Da den nye test-metode er ret generel, vil den formentlig også kunne bruges til at opdage mange andre typer virus-sygdomme end COVID-19.

Den nye Corona test bruger CRISPR gen-teknologi og en smartphone til at give positive eller negative resultater. (Foto: Gladstone Institute of Virology)

 

Den nuværende standard test for SARA-CoV-2 er en såkaldt ”polymerase chain reaction” (PCR). Den involverer adskillige trin som f.eks. en konvertering af viral RNA til DNA.

Den skal så forstærkes for at nå et niveau, der kan registreres. Det er en proces, der kan tage flere timer og kræver stort og klodset laboratorie udstyr.

Den nye metode bruger CRISPR gen teknologi og kan hoppe over konverterings-processen. I stedet kan den arbejde direkte med RNA prøven fra testpersonen.

Metoden er egentlig udviklet til at opdage HIV, men på grund af Corona pandemien har forskerne ændret fokus. Nu skal den bruges i hurtige Corona tests.

Rent kemisk bruger teknologien det såkaldte CRISPR Cas13 protein til at identificere og spalte SARS-CoV-2, der er virussen i den frygtede Corona sygdom.

Under testen responderer et andet ”reporter” molekyle på RNA spaltningen ved at udsende et fluorescerende signal.

Det forstærkes af en laser, hvis stråle kan fotograferes af en smartphone, der lægges på toppen af test-appararaturet.

Her er to af de forskere, som har udviklet CRISPR til at kunne bruges til en én-trins mobil test af Corona og andre virus-sygdomme. Det er Melanie Ott fra University of Berkeley (til venstre) og Parinaz Fozouni fra University of San Francisco (til højre). (Foto: Gladstone Institute of Virology)

 

Dette endelige billede kan læger og forskere bruge direkte til at bekræfte eller afkræfte, om test-prøven indeholder Corona.

Ifølge forskerne leverer mobiltelefonen også mere end et positivt eller negativt svar. Testen giver eksakte og detaljerede måleresultater på niveauet af virus smitte.

De store fordele ved den nye teknologi er åbenlyse:

Test-udstyret er billigt og kan nemt bæres rundt. Og det kan give eksakte PCR-svar på kun fem minutter under optimale forhold.

Forskerne mener dog, at 20 til 30 minutter vil være mere realistisk, fordi der kan være store forskelle i test-materialernes kvalitet.

Teknologien skal nu gennemprøves i en række praktiske laboratorie-tests, inden det kan blive sat i serie-produktion.

Det nye udstyr er netop blevet præsenteret i detaljer i det videnskabelige medie ”Cell”.

 

 

 

 

…………..

Samsung viser nyt super-tv

SAMSUNGS ENORME THE

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung viser nyt super-tv