Bruger du jule-passwords?

Nye AirPods har Max pris

(Foto: Apple)

En af de største åbne hemmeligheder i dette efterår har været, at Apple var på vej med et sæt nye trådløse hovedtelefoner. Denne gang under eget navn – ikke via datterselskabet Beats.

I dag blev pakken så åbnet. AirPods Max hedder Apples første trådløse ”over øret” hovedtelefoner med aktiv støjreduktion (ANC).

Navnet er selvfølgelig valgt, fordi Apple vil udnytte den utrolige goodwill, som de små ”i øret” øretelefoner AirPods har fået. De er helt klart de mest solgte af slagsen i verden.

De nye AirPods Max er stilrene og minimalistiske i design. Præcist, som man forventer det af nye Apple produkter. Det samme er desværre også den meget høje pris – 4.799 kroner. Hørte jeg ordet B&O?

Indendørs sidder dynamiske drivere – højttaler enheder – på 40 millimeter. De skal ifølge Apple give en dyb og ren bas, præcise mellemtoner og ren og luftig diskant.

(Foto: Apple)

Når vi ser bort fra de reklame-typiske tillægsord, kan vi se frem til en lav forvrængning (THD) på under én procent ved selv meget høje lydtryk. Forklaringen skal være anvendelsens af dobbelte ring-magneter af neodymium materiale.

Hovedbøjlen er udformet, så den kombinerer styrke og fleksibilitet med optimal vægt-fordeling. Materialet er åndbart, og AirPods Max skal altid føles lette at have på hovedet.

Samtidig skal en helt ny type hængsel sørge for, at hørekopperne kan tilpasses individuelt til bærerens hovedform. Ørepuderne indeholder memory skum, der sætter sig tæt til kraniet, så ingen uønskede lyde udefra trænger ind til øret.

Skulle man imidlertid ønske at deltage i, hvad der sker i verden omkring sig, har AirPods Max – som de første Apple hovedtelefoner – indbygget elektronisk støjreduktion.

Det er blot én af flere funktioner, som Apples H1 processor tilbyder. Sådan en chip sidder i hver side af hovedtelefoner.

(Foto: Apple)

Chippen håndterer f.eks. også en meget præcis equalizer tonekontrol, som sidder i den medfølgende AirPod Max app.

Den kan enten styres manuelt via en medfølgende app. Eller man kan lade den fungere som ”adaptive EQ”.

Her måler H1 chippen det indkommende musik-signal og indstiller bas og mellemtone, så det passer til, hvordan AirPod Max sidder på lytterens hoved. Sidder de meget tæt, er der ikke brug for samme volumen og basmængde, som sad de mere løst.

Som andre moderne hovedtelefoner i topklassen kommer Apples nyhed med aktiv støjreduktion (ANC). De fungerer med tre udadvendte mikrofoner i hver side plus en enkelt inadvendt.

Man kan vælge flere trin af støjreduktion. Lige fra total åbenhed – ”Transparency Mode” – hvor man hører alt, hvad der sker omkring en. Praktisk, når man lytte med på, hvad andre siger – eller man har AirPods Max på i trafikken. Til enten Spatial Audio og total lukkethed.

Indendørs i AirPods Max sidder en H1 processor med 10 kerner, højttaler drivere på 40 mm og et batteri, der kan holde musikken i gang i 20 timer på en opladning. (Foto: Apple)

ANC spiser strøm. Derfor er spilletiden på de nye hovedtelefoner begrænset til 20 timer på en opladning, når elektronikken holder støjreduktionen aktiv.

AirPods Max kommer med flere niveauer af surround Sound, så lytteren kan høre lyde som 5.1, 7.1 eller med Dolby Atmos.

De manuelle kontrolknapper på toppen af hver ørekop har et design, der tydeligvis er inspireret af Apple Watch.

De bruges til at styre afspilning, pause, hop til næste nummer, tage imod telefon opkald og til at aktivere Apples Siri stemme styring.

I forbindelse med Siri er de indbyggede mikrofoners virkemåde udformet som en smal stråle, som altid vil koncentrere sig om AirPods Max brugerens stemme.

Desuden rummer hovedtelefonerne en række sensorer. De føler f.eks, at en ørekop løftes let, hvilket straks får musikken til at gå i pause.

Hvis din musik serveres fra en Mac eller iPad, og et telefonkald kommer ind via en tilknyttet iPhone, vil hovedtelefonerne automatisk skifte over til telefon-mode.

Endelig kan man dele lyden fra en iPhone, iPad, iPod touch eller Apple TV 4K boks mellem to AirPods Max hovedtelefoner på samme tid.

Apple AirPods Max kan forudbestilles fra i dag til priser fra 4.799 kroner. Vil man bruge sine hovedtelefoner med ledning, tilbyder Apple en Lightning til 3,5 mm adapter for 35 dollars. Det er ca. 225 kroner.

I butikkerne kommer hovedtelefonerne den 15. december. I næsten sidste øjeblik før jul, hvis man vil være sikker på, at de når at komme frem med pakkepost inden den store aften…

(Foto: Apple)

AirPods fås i fem farver – hvide, sorte, blå, røde og grønne. (Foto: Apple)

 

 

1 kommentar

  • Fabulous, what a weblog it is! This web site provides helpful information to us, keep it up.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bruger du jule-passwords?