Fra 865 til 888

Så er hjemmekontoret bare cool

(Foto: Hariana)

 

I Danmark kalder vi dem hjemme-arbejdspladser. Med vanlig sans for at forkorte alt hedder de WFH i USA. Work From Home betyder de tre bogstaver.

Under alle omstændigheder er fænomenet høj-aktuelt, efter at Corona pandemien nu igen har sendt en bølge af danskere hjem til privaten fra kontorer og andre arbejdspladser.

Danmark er ved at forvandle sig til et land af folk, der arbejder hjemmefra. Fra stuen, kontorhjørnet, soveværelset eller terrassen i sommer-halvåret.

Politikerne inde på Christiansborg taler nu om at indrette et skattefradrag for hjemme-arbejdspladser.

(Foto: Hariana)

Det koster jo penge at købe nye skriveborde og stole, et hurtigere internet, en bedre laptop, større skærme til video-møder osv.

Hvis sådan et fradrag skulle komme – og fradraget ellers var stort nok – ville denne giga-gadget være det første, jeg købte til mit hjemmekontor.

Nyheden fra Hariana sørger nemlig for, at man ikke behøver at forlade sin gode seng for andet end at gå på toilet og i bad.

Harianas nye Tech Smart Ultimate Bed indeholder nemlig alt andet, man kunne have brug for. Naturligvis også til at arbejde.

(Foto: Hariana)

Sengen har f.eks. et fladskærms-tv, som kan klappes op nede i fodenden. Der er integreret stereo-anlæg med Bluetooth højttalere. Og en skrivepult kan klappes ind fra siden, der kan fungere som skrivebord med god plads til laptop, mus, læselampe osv.

Naturligvis har sengen integreret netværk og trådløs oplader, så mobiltelefon, smartwatch og øretelefoner altid er i topform.

Netværket kan bruges til at låse og åbne et lille pengeskab, der er placeret under madrassen. Her er også et mini køleskab, diverse skuffer og skabe til alle ens kontorting.

Den personlige velvære har Hariana også sørget for: Madrassen har indbygget massage-funktion. Man kan f.eks. løfte et ryglæn op elektrisk via sin smartphone.

Tilsvarende kan varme seng eller dele af den op med forskellige temperaturer. Og er duft og atmosfære ved at være lidt fimset, tænder man sengens integrerede luftrenser og air condition. Det kan så også passende bruges til at filtrere støv, pollen, bakterier og senge-mider væk.

(Foto: Hariana)

Det eneste, jeg sådan lige kunne savne, var en kaffemaskine i sengen. Køleskabet er der jo, men nogle gange kunne man jo trænge til noget varmt at drikke.

Det allerbedste er imidlertid, at Hariana ikke er et drømmesyn. Man kan faktisk købe denne ultimative hjemme-arbejdsplads.

Alt efter, hvor mange funktioner og features man putter i sit nye komfortable kontormøbel, kan prisen blive lidt saftig.

Prisen afhænger også af, om man ønsker sin Tech Smart Ultimate seng i single-størrelse, Queen eller King Size. Møblet kommer jo fra USA,

Basis-udgaven kan man købe fra 2.799 dollars. Det svarer til knap 18.000 kroner….

(Foto: Hariana)

(Foto: Hariana)

 

 

 

 

 

 

 

 

I

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra 865 til 888