Xbox og LG passer sammen

De vandt Apple Music Awards

Åerets kunstner Lil Baby. (Foto: Apple)

Når man ejer en af verdens største musik-streaming-tjenester, har man fingeren på pulsen, når det gælder kunstnere, hits og musikalske trends.

Derfor er det helt oplagt at uddele Music Awards. Præcist, hvad Apple gjorde for anden gang natten til i dag i Californien.

Apple Music Awards 2020 hylder præstationer i fem forskellige kategorier:

Årets globale kunstner, årets sangskriver og årets nye kunstner blev håndplukket af Apple Musics globale redaktionshold, mens priserne for årets bedste sang og årets bedste album bygger på streaming dat. Altså, hvad abonnenter på Apple Music har lyttet til i det seneste år.

Taylor Swift er årets sangskriver. (Foto: Apple)

 

Apple fejrer de dygtige kunstnere med en hel online uge, hvor man kan høre eksklusive koncerter, interviews og deltage i fan-arrangementer. Fest-ugen indledes mandag den 14. december og streames over hele verden via Apple Music.

  • Årets kunstner er Lil Baby
  • Årets nye navn: Megan Thee Stallion
  • Årets sangskriver: Taylor Swift
  • Årets bedste sang: ”The Box” af Roddy Ricch
  • Årets bedste album: ”Please Excuse Me for Being Antisocial” af Roddy Ricch

I 2020 stjal Lil Baby for alvor rampelyset som et af hiphop’pens største navne med milliarder af globale streaminger og flere numre fra albummet “My Turn” øverst på Apple Music-hitlisterne.

Lil Baby betragtes som en af den moderne ungdomskultur mest autentiske stemmer. Han har været spændende siden sin mixtape debut i 2017, men 2020 blev året, hvor Lil Baby blev en international stjerne.

(Foto: Apple)

Med to singler på førstepladsen og et længe ventet debut album på vej blev 2020 også året forHouston-rapperen Megan Thee Stallion .

Megans samarbejde med Cardi B på “WAP” og med Beyoncé på “Savage”-remixet er samlet blevet spillet på Apple Music mere end 300 millioner gange på verdensplan.

Taylor Swift har været en af poppens superstjerner gennem adskillige år. Både som sanger og sangskriver på tværs af flere forskellige genrer. Det gælder også for den seneste “folklore”, der blev skabt og indspillet i isolation i de første måneder af COVID-19 pandemien.

“folklore” røg direkte ind som nummer ét på Apple Musics album hitlister og satte rekord som det mest streamede pop album nogensinde på udgivelsesdagen.

Roddy Ricch leverer både årets sang og årets album. (Foto: Apple)

Roddy Ricch har været Apple Music lytternes helt store favorit i det seneste år.

Hans gennembruds-single “The Box” har til dato haft mere end 460 millioner streaminger. Samtidig har den toppet hitlisterne i flere uger end nogen anden sang i 2020.

Efter succes’en med “The Box” har Compton-rapperens debutalbum, “Please Excuse Me for Being Antisocial”, opnået mere end 1,5 milliarder streaminger på Apple Music verden over.

Megan Thee Stallion er årets nye navn. (Foto: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xbox og LG passer sammen