Lykke og lønninger

Her er tøjet til parties i Covid tider

(Foto:: Production Club)

Lige nu vil Corona pandemien ingen ende tage. Forbud og restriktioner ikke løsnet. Tværtimod bliver de strammet som for et halvt år siden.

Næsten værst ser det ud for de mange unge, der ikke længere kan gå ud og feste sent på aftenen. Diskoteker, natklubber og koncerter er nærmest udelukkede.

Samme problem kender man i USA. Her har et iderigtigt firma med base i Los Angeles fundet en mulig løsning. Nemlig en beskyttelses-dragt, der er designet specielt til brug ved live events og mange mennesker samles – som f.eks. på diskoteker og værtshuse.

Micrashell er grundlæggende et såkaldt PPE – Personal Protective Equipment – som man også ser læger, sygeplejersker og andet hjælpe-personale bære. Dragten beskttter effektivt mod at blive inficeret og smitte andre.

(Illustration:: Production Club)

Den store forskel er, at Micrashell er udformet, så mennesket indeni kan bevæge sig meget mere frit end i andre beskyttelses-dragter. Man kan sågar danse med den på.

Desuden kan Micrashell fås i mange glade farver. Ikke kun i klinisk hvidt, grønt eller lyseblåt. Den nye dragt kunne faktisk se ud, som om den var taget direkte ud af en science fiction film,

Selve dragten er fremstillet af lufttæt og skærefast materiale, der nemt kan desinficeres og renses efter brug.

Micrashell er samtidig forsynet med en stribe sensorer til at måle forholdene både uden for og indeni dragten.

(Foto: Production Club)

Den har integreret LED lysshow og højttalere i hjelmen. Der er udstyret med mikrofoner og et kamera, så man kan tage fotos og videoer. Ligesom mange ville gøre til festen med deres smartphone.

Tilmed er Micrashell forbundet til omgivelserne med både Bluetooth, Wi-Fi og NFC. Sidstnævnte bruges f.eks. til trådløs betaling som ID ved indgangsdørene til diskoteker og koncertsteder.

Hjelmen minder mest om et 360 graders visir, der rummer aktive partikelfiltre, som Micrashell bæreren ånder igennem.

Den øverste halvdel af dragten – torsoen – er designet, så arme og hænder kan bevæge sig frit. Den rummer batterier i ryggen og lommer, hvor mobiltelefonen kan oplades trådløst.

Fabrikanten Production Club forventer, at Micrashell brugerne bærer handsker for at undgå direkte berøring med andre.

(Illustration:: Production Club)

Handskerne er indrettet, så de kan hjælpe med at tage dragten af og på nemt. Undervejs kommer bæreren ikke I berøring med eksterne overflader, der kunne være forurenet med virus, bakterier osv.

Endelig kommer Micrashell med en indbygget væsketank, hvor bæreren kan drikke vand, vin, øl og cocktails fra via et sugerør indeni hjelmen. Tanken kan selvfølgelig fyldes op, uden at dragten skal tages af.

Production Club indrømmer, at det er svært med andet end virtuelle kys og knus. Til gengæld er dragten udformet, så man kan tage buksedelen af, uden at det går ud over den sikre isolation i toppen. Så kunne man vel principielt have sex med Micrashell på.

Micrashell er (desværre) ikke en realitet endnu i andet end prototyper. Efterspørgslen er dog så stor, at den snart kunne komme i storproduktion.

Spørgsmålet er så, om myndigheder vil godkende den – og f.eks. tillade, at natklubber og koncerter får lov til at åbne, hvis gæsterne har Micrashell på….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykke og lønninger