Bliv altid set på cyklen

Apple rejser to kæmpe møller i Vestjylland

(Foto: Fre-Photos / Pixabay)

Apple har en erklæret strategi om at blive en grøn virksomhed, der bygger sine produkter af genbrug og henter sin strøm fra vedvarende energi.

Genbruget er stadig begrænset hos Apple, men det er den miljørigtige energi bestemt ikke. Således kommer strømmen til Apples store ringformede hovedsæde i Silicon Valley næsten udelukkende fra solenergi.

Apples grønne strategi får vi nu også at se og føle i Danmark. It-giganten vil nemlig købe to af verdens største land-vindmøller og placere dem tæt ved Esbjerg.

Herfra skal de 200 meter høje møller sørge for strømmen til Apples nye datacenter i Viborg. Centret håndterer Apples mange internet-services for en stor del af Nordeuropa.

Vindmøllerne skal være med til at bringe Apples forsyningskæde og produkter et skridt nærmere til CO2 neutralitet:

Apples nye datacenter i Viborg er på 45.000 kvadratmeter. Det skal få al sin strøm fra vedvarende energi. (Foto: Apple)

De to kæmper i det vestjyske kan producere 62 gigawatt timer om året. Det er nok til at give strøm til 20.000 danske hjem.

Nogle af boligerne får måske ligefrem Apple-el. Den strøm, som Apple ikke selv har brug for i sit nye datacenter, vil nemlig blive sendt ud i det danske elnet.

I august meldte Apple ud, at koncernen skal være CO2 neutral i alle forretnings-aktiviteter, i produktionen, distributionen og i Apple produkternes livs-cyklus senest i 2030.

Det betyder bl.a, at alle fremtidige iPhones, iPads, Mac-computere, Watches og iPod øretelefoner skal være klima-neutrale om ti år.

Det samme gælder alle de underleverandører, som Apple bruger i Europa. De skal også været gået over til vedvarende energi senest i 2030.

Fra de store servere i Apples datacenter i Viborg kører populære online services som Apple Music, Siri, iMessage, AppStore og iCloud. (Foto: Apple)

I de senere år har 72 Apple-partnere i 17 lande underskrevet en aftale om at indføre grøn energi 100 procent.

Når hele Apples miljø-projekt er gennemført, vil det spare jordens klima for 14,3 tons CO2 om året. Det svarer til at fjerne tre millioner personbiler fra vejene.

Apples nye 45.000 kvadratmeter store datacenter i Viborg er taget i brug. Via dets store server-park håndteres populære tjenester som App Store, iMessage, Siri, Apple Music, iCloud osv. til hele den nordeuropæiske region.

Viborg Datacenter vil i øvrigt ikke kun hente sin strøm fra de to nye kæmpe vindmøller ved Esbjerg.

Apple får også strøm fra et af Skandinaviens største solcelle anlæg i Thisted i Nordjylland. Anlægget er det første solenergi projekt i Danmark, der er opført uden brug af offentlige midler….

Apple er også involveret i Danmarks største privat-finansierede solcelle anlæg, der ligger i Thisted. (Foto: Apple)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv altid set på cyklen