Hvilket internet er Danmarks bedste?

Denne strømskinne er bare smart

(Foto: Torras)

Strømskinner er normal ikke noget, der kan få øjnene til at lyse hos en tech-freaks – og slet ikke hos mennesker, der gerne vil have deres hjem til at se fint og glat ud.

Skinnerne indeholder sjældent nogen form for intelligens. Måske lige en sikring mod ujævn strøm og en lampe der viser, at de er tændt.

Derudover de meget praktiske, fordi man kan forbinde tre eller flere elektriske apparater til dem. Det får dem til gengæld til at se ret dominerende ud på stuegulvet, eller de hænger rodet rundt bag på skrivebordet.

Hvad jeg prøver at sige er, at der er meeeeget langt imellem, at man kan skrive noget nyt og lidt spændende om strømskinner.

(Foto: Torras)

Det er der i dag, fordi den nye Torras PowerCloud er dukket op. Det er en strømskinne med smarte funktioner, og så ser den designmæssigt meget pænere ud end de skinner, man køber i supermarkedet, hos isenkræmmeren eller i kæder som Elgiganten og Power.

Torras hævder, at PowerCloud er den første strømskinne, der også kan fungere som USB Hub. Man kan altså forbinde f.eks. mobiltelefoner til dem uden oplade-klods imellem.

Desuden er PowerCloud også solo på markedet med integreret hurtig opladning. Endelig vil mange mene, at strømskinnen er så pæn, at man kan have den liggende på sit bord – ikke under.

PowerCloud findes fra begyndelsen i to størrelser – med to eller tre elstik. De fås enten med de stiktyper, vi bruger her i EU (og Danmark) eller dem, vi kender fra USA. De britiske stiktyper bliver ikke tilbudt.

Tager vi f.eks. PowerCloud med tre elstik, har strømskinnen også to USB-C porte og et enkelt til USB-A. Totalt set altså seks ting, man kan forbinde, selvom skinnen ser ret lille ud.

(Foto: Torras)

Strømstikkene afleverer 1.250 watt. Mere interessant er USB-C portene med 65 watt. Det er mere, end de fleste Fast Charge klodser kan prale med. Selv USB-A stikket har hurtig opladning i – nemlig på 18 watt. Det er stærkere, end f.eks. Apple har i sine iPhones.

Selvfølgelig kommer PowerCloud også med børne-sikring, sikkerhed mod overbelastning, over-opladning og mod strømsvigt. Dertil kommer, at strømskinnen er brand-beskyttet.

Sikke meget, man kan skrive om noget så ordinært som en strømskinne. Men ok – Torras PowerCloud er heller ikke en normal en af slagsen.

Torras samler i øjeblikket med succes kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan man forudbestille et eksemplar med 40 procent rabat. Det betyder, at PowerCloud koster mellem 345 og 370 kroner….

(Foto: Torras)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilket internet er Danmarks bedste?