Libratone er reddet

Kolude kan meget mere end at skrive

I de senere år har vi set en del teknologiske ”fusioner” i underholdnings-elektronikken. I kender dem godt, men tænker måske slet ikke over, at de faktisk er flere apparater i ét:

Den ældste er nok alt-i-én printerne, der i dag har både skanner, fotokopi og nogle gange også telefax i samme kompakte æske.

Mere og mere udbredt bliver kombi-laptops, der også kan fungere som en tablet – eller en tablet med tastatur på, som opfører sig, som om den var en rigtig laptop.

(Foto: Kolude)

I virkeligheden er mobiltelefonen også sådan en fusion. Oprindeligt var der ingen, som drømte om, at mobilen også kunne afløse foto-apparatet og video-kameraet, eller at den kunne fungere som skanner.

Det nye Kolude KD-K1 tastatur har lignende kvaliteter. I hvert fald er nyheden meget mere end et keyboard, man tamper bogstaver og tal ind med.

Kolude samler nemlig alle de stik og udvidelser, som man normalt har siddende bag på sin pc. Nu er bare meget tættere på og lige ved hånden. Helt bogstaveligt.

(Foto: Kolude)

Bag på det løse tastatur sidder nemlig en HDMI-port til skærm, TF-port, skuffe til SD-kort, tre USB-C porte, ét USB 2.0 stik osv osv. Desuden har tastaturet også en 100 watt strøm-udgang, så man kan bruge det til at lade f.eks. mobilen op, mens man skriver løs.

Selve tastaturet i Kolude KD-K1 er naturligvis af meget høj kvalitet. Det er mekanisk, så man kan føle, når man har trykket på en tast. Der er valgfri baggrunds-belysning, og hver tast sidder på sakse-switch. Det hele er samlet i en ramme af solidt aluminium.

Kolude tager 115 dollars eller ca. 770 kroner for sin nyhed, som fabrikanten også kalder for en ”keyboard hub”….

(Indledningsfoto til artiklen: Kolude)

(Foto: Kolude)

(Foto: Kolude)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Libratone er reddet