Bliv vækket af frisk kaffe

Vivo prøver med anderledes kameraer

Smartphone fabrikanterne forsøger hele tiden at finde på nye tricks og funktioner, der gør deres kameraer en tand bedre eller sjovere end konkurrenternes. Efterhånden er det nemlig sværere og sværere at adskille sig på processor, skærm og andre features. Dem har eller kommer rivalerne som regel med hurtigt.

Nogle mobil-producenter putter tre og fire kameraer i selv deres mellemklasse telefoner. Andre forsøger sig med billed-sensorer, der har ekstremt mange pixels. Der er f.eks. Samsung med 108 megapixels på sin seneste Galaxy S20 Ultra. Atter andre bruger sensorer med større billedpunkter for at fange mere lys. Det gør bl.a. OnePlus i sin model 8 Pro.

Vivo prøver at gå en anden vej. Kinas tredje- og verdens fjerde-største smartphone fabrikant har lånt ideer fra professionelt kamera-udstyr til foto og video. Vivos nye X50 mobiler er således forsynet med en ”kardan”-lignende mekanisme, der forhindrer rystede billeder.

Mens de fleste andre bruger elektronik og software til ”optisk billed stabilisering” (OIS) i deres mobiler, satser Vivo på en mekanisk løsning. Den såkaldte ”gimbal” i X50 bevæger sig automatisk i modsat retning af f.eks. videobilleder. På den måde skal uskarpe og rystede optagelser kunne undgås.

(Foto: Vivo)

Hos Vivo simulerer en animeret kugle på skærmen kardan-leddets bevægelse og viser brugeren, om billedet er stabilt. Den assisteres så af kunstig intelligens, der løbende måler fokus, mobilens bevægelse og skiftende lysforhold.

Resultatet skal være ”super clear images”, som Vivo udtrykker det. Om det er ren reklame eller faktisk en sandhed, kan vi desværre ikke teste i praksis. Vivos telefoner forhandles nemlig ikke på det danske marked. I hvert fald ikke endnu, for måske det kommer. Tidligere i år meldte Vivo nemlig ud, at man ville satse i stigende grad på Europa.

Vivo er i øvrigt søsterfirma til Oppo og det i Danmark velkendte OnePlus. Ofte ser man nye teknologier blive udbredt på tværs af alle tre mærker, hvis de viser sig at være en succes. Så måske vi om nogle måneder også ser Vivos “gimbal” i mobiler fra OnePlus.

Vivo lancerer tre udgaver af sin nye X50 telefon, hvor den dyreste Pro+ model har den særlige balance-teknologi på kameraet. De to større version – Pro og Pro+ – kommmer desuden med en periskop-linse på deres teleobjektiv, der skal kunne zoome med 60 gange forstørrelse.

Det er kameraerne, der står i fokus i Vivos nye X50 familie af smartphones. (Foto: Vivo)

Alle tre Vivo X50 telefoner disker op med fire kameraer på ryggen. Hos den mindste X50 model er er det et 48 megapixel (MP) hoved-objektiv, 13 MP super vidvinkel, en 8 MP tele og en 5 MP linse til næroptagelser med makro.

På mellem-modellen X50 Pro fordeler de fire kameraer sig på en 48 MP hoved-skyder, 13 MP til vinkel og to 8 MP moduler til henholdsvis makro og tele.

Endelig kommer flagskibet X50+ med et 50 megapixel hovedkamera, der bygger på Samsungs nyeste Isocell GN1 sensor på 1,3 tommer. Det er pænt stort på en smartphones. De tre supplerende optikker er så på 32, 13 og 13 megapixel.

Alle tre Vivo telefoner har desuden fået hjælp af kunstig intelligens to at tage gode billeder af byer med lys og mørke landskaber om natten.

En særlig ”portrait” feature gør det muligt at adskille motivet i forgrunden fra resten af billedet. På den måde kan man ikke kun gøre baggrunden uskarp – dét, der hedder ”bokeh”. Man kan også lægge andre baggrunde ind, hvis den originale ikke er sjov  og spændende nok.

https://www.youtube.com/watch?v=4ZuEq5Yo3tc%20

De øvrige specifikationer på Vivo X50 er mere almindelige og ses også på konkurrerende telefoner. Det gælder f.eks. Full HD+ skærme på 6,56 tommer, integreret 5G telefoni og Qualcomm processorerne Snapdragon 765 på X50 og X50 Pro samt den stærkere Snapdragon 865 på Vivo X50 Pro+.

På topmodellen er display lynhurtigt med 120 Hz opdatering i sekundet. Godt til spil og video. Vivo hævder i øvrigt, at de tre nyheder er de slankeste 5G telefoner på markedet. De måler kun 7,49 mm i tykkelse.

De nye Vivo’er er bestemt ikke billige efter kinesiske forhold. Det kunne tyde på, at Vivos løfter om høj kvalitet også holder. Priserne kan dog ikke oversættes direkte til danske forhold, hvor der kommer EU-told og en høj moms oveni:

Med 8 GB RAM og 128 GB lager koster den ”lille ” Vivo X50 fra 3.498 kinesiske yuan. Det er cirka det samme i kroner. Vivo X50 Pro med samme hukommelse skal man betale 4.298 yuan for. Pro+ modellen er endnu ikke prissat, men dyrere bliver den….

(Indledningsfotos til artiklen: Vivo)

Den kunstige intelligens i Vivo X50 skal sikre, at kameraerne kan tage flotte fotos under selv svære lysforhold. (Foto: Vivo)

X50 kameraerne kan ikke kun skabe en flot bokeh effekt, hvor motivet i forgrunden står skarpt, mens baggrunden er uskarp. Man kan også lacve tricks med baggrunden eller udskifte den helt. (Foto: Vivo)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv vækket af frisk kaffe