Hvem er mest utilfreds med sit job?

Bliv vækket af frisk kaffe

Jeg formoder, at mange af mine læsere – ligesom jeg – godt kan lide at vågne op om morgenen til duften af dampende varm kaffe. Det er ligesom lidt nemmere at komme ud af fjerene, når der står en kop mokka klar.

Problemet er bare, at kaffemaskinen som regel står fjernt fra sengen. Den ene i soveværelset, den anden i køkkenet. Bare tanken om afstanden at skulle tilbagelægge på et koldt gulv og i en halvmørk bolig kan få mange til at blive under dynen.

Den nye Barisieur 2.0 tilbyder et kompromis, der ganske vist flytter en del af køkkenet ind i soveværelset, men tilbyder kaffen inden for rækkevidde fra dynerne. Den nye gadget er nemlig en kombination af et vækkeur og en kaffemaskine, der også kan fungere som tebrygger. Ikke alle bryder sig om kaffe som morgendrik.

Barisieur kan indlede kaffebrygningen helt automatisk. (Foto: Joy Resolve)

Britiske Joy Resolve lancerede første version af Barisieur for godt to år siden. Den vakte pæn meget opsigt dengang og har åbenbart solgt i så mange eksemplarer, at den lille fabrik har haft råd til at udvikle en version to med mange forbedringer.

Der er fortsat meget Georg Gearløs stil over Barisieur. Ligefrem elegant er den kombinerende kaffebrygger og vækkeur ikke at have stående. Den bør nok heller ikke placeres på sengebordet. Skulle man have mareridt eller bevæge sig meget i søvne, risikerer man at smadre hele maskineriet og sig selv med en udstrakt arm.

Version 2 af Barisieur skal først og fremmest være hurtigere og mere stabil i sin brygning af kaffe og te. Den kan nu brygge både kaffen kold og varm. Betjeningen kan foregå både ved hjælp af en smartphone app og på maskinens knapper. Og så fungerer maskinen nu med både teblade og teposer.

Apropos smartphones – så tilbyder Joy Resolve sin Barisieur i en særlig luksus udgave, hvor to små paneler til trådløs opladning medfølger. Så kan man også få varmet sin mobiltelefon og smartwatch eller øretelefoner varmet op, mens man selv snuer ved siden af.

Barisieur kan også sagtens bruges som tebrygger. Fabrikanten er jo britisk.. (Foto: Joy Resolve)

Barisieur 2.0 kan både kværne kaffebønner, bruge malet kaffe og opbevare mælk på køl. Vækningen kan naturligvis også ske på forskellig måde: Bare med duften af frisk kaffe og te, med støjen af en kaffemaskine boble og/eller med mere klassiske vækkeurs-effekter som musik, FM-radio, streamet musik fra mobilen eller en øre-vrælende vækketone.

Joy Resolve forsøger i øjeblikket at hente finansiering af en storproduktion med ”crowd funding” via iværksætter portalen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar af Barisieur 2.0 til en særpris. Det har mange allerede gjort, for Barisieur 2.0 har allerede samlet otte gange så mange penge på forskud, som var ønsket.

Hvis man vil have ”das ganze Molevitten” med både automatisk, tebrygger, kaffekværn, mini-køleskab og to trådløse oplade-paneler, ligger prisen på 2.000 kroner. Maskinen fås dog også i mere slanke udgaver til lave priser.

(Indledningsfoto til artiklen: Joy Resolve)

https://www.youtube.com/watch?v=paQPO58uhh0

Den trådløse oplader kommer i samme pæne design med en træ-lignende overflade. (Foto: Joy Resolve)

(Foto: Joy Resolve)

(Foto: Joy Resolve)

(Foto: Joy Resolve)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er mest utilfreds med sit job?