Vivo prøver med anderledes kameraer

Denne cykelhjelm er bare smart (opd)

(Opdateret) I flere lande som f.eks. USA er salget af cykler steget markant under Corona krisen. Dels på grund af, at mange er tvunget til at arbejde hjemmefra og derfor har bedre tid til at cykle. Dels fordi en del mennesker er bange for at tage tog eller busser, hvor folk står og sidder tæt.

Lumos regner i hvert fald med, at de to ting er medvirkende til, at firmaets nye Ultra cykel-hjelm er ved at blive en international bestseller. Jeg kunne dog også finde en håndfuld flere gode grunde, for hjelmen er virkelig smart.

Det mest synlige på Lumos Ultra er for- og baglygterne. De står meget klart i både sollys og om natten, fordi de benytter samme LED-pærer som på moderne og dyre biler. Hjelmen har desuden orange blinklys i begge sider, så andre trafikanter kan se, når cyklisten vil skifte retning.

Lumos Ultra er udstyret med ventilation, der “udstøder”den varme luft ud på bagsiden af hjelmen. (Foto: Lumos)

Elektronikken styres fra sin egen processor i hjelmen. Den kontrollerer samtidig en række sensorer, der beskytter cyklisten. Det er f.eks. ved fald og styrt, hvor hjelmen vil begynde at blinke vildt, samtidig med at den kan ringe alarm via Bluetooth og den mobiltelefon, som cyklisten formentlig har på sig.

Endelig kan Ultra hjelmen opgraderes med den såkaldte MIPS teknologi. Den beskytter brugeren mod, at roterende hoved-bevægelser bliver overført til hjernen. MIPS kan ifølge Lumos skade hjernen alvorligt.

Lumos Ultra er også forsynet med effektiv ventilation med tre ”udstødninger” på bagsiden af hjelmen til at sende varm og fugtig luft ud. Hjelmen er samtidig vandtæt efter IPX6 specifikationerne.

(Foto: Lumos)

Lamperne på den smarte hjelm kan enten fjernstyres trådløst fra et lille panel, som man monterer på cykelstyret. Panelet fås også i en udgave, som man tager på som et armbåndsur. Og endelig er hjelmen kompatibel med en app på Apple Watch.

Lumos har stor succes med at indsamle kapital til en storproduktion af Ultra hjelmen via iværksætter portalen Kickstarter. Her har over 7.000 mennesker forudbestilt et eksemplar, hvilket er 20 gange flere end først ønsket.

Interesserede kan fortsat booke en af de smart hjelme formedelst 109 US dollars eller 720 kroner. Levering vil dog først ske til november….

(Indledningsfoto til artiklen: Lumos)

https://www.youtube.com/watch?v=ycFRnyBwAKw

Denne lille trådløse fjernbetjening følger med Ultra hjelmen. (Foto: Lumos)

(Foto: Lumos)

 

 

https://www.kickstarter.com/projects/lumoshelmet/lumos-ultra-the-new-standard-in-bike-helmets?utm_source=www.geeky-gadgets.com&utm_medium=kickbooster&utm_content=link&utm_campaign=4ed86618

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vivo prøver med anderledes kameraer