Disse mobiler købte vi i maj

Fingerring tjekker for COVID-19

Tilbage i marts trillede nyheden ind for første gang, at amerikanske forskere havde opfundet en fingerring, der kunne advare om, at bæreren var blevet ramt af COVID-19 virussen.

Dengang var der ikke mange af os, der tog nyheden særlig alvorligt. I forbindelse med Corona udbruddet havde mange opfindere nemlig travlt med at fortælle, at de havde vidunder-midlet mod virus-smitten. Nogle seriøse, de fleste ikke.

Nu kunne det imidlertid se ud, som om der var en vis sandhed i den smarte Oura ring. I den mellemliggende måneder er Ouras særlige egenskaber nemlig blevet testet af forskere og medicinske eksperter fra bl.a. Rockefeller Neuroscience Institute, WVU Medicine og West Virginia University i USA.

(Foto: Squarespace)

Alle tre skal have bekræftet, at Oura ringen er i stand til at opdage Corona-relaterede symptomer op til tre dage før smittens udbrud på en person. Tilmed med en nøjagtighed på 90 procent.

Tidlig opdagelse af Corona er vigtig, fordi de smittede kan blive behandlet, inden sygdommen udvikler sig til noget alvorligt. Forskerne mener derfor, at ringen kan være med til at redde liv eller i det mindste begrænse udbredelsen af smitten.

Oura har eksisteret i flere år, og firmaets ringe med indbyggede sensorer bruges normalt til at måle folks søvn og stress niveau. I forbindelse med Corona udbruddet tjekkede Oura, om teknologien mon også kunne udnyttes i et videre perspektiv.

Oura ringen fungerer ved at måle sine bæreres sundheds-tilstand ud fra f.eks. stress, ængstelse, hukommelse og psykologisk biometri.

Via ringen på sin finger og en app på telefonen skal man kunne blive advaret om, hvis man er ved at få Corona. (Foto: Oura)

Via en smartphone app med kunstig intelligens sammenligner ringen så disse data med andre faktorer som kropstemperatur, hjerterytme, åndedræt, søvn-mønstre osv. Tilsammen skal de kunne give en indikation af, om personen muligvis er smittet med COVID-19.

De amerikanske forskere understreger, at Oura ringen ikke kan erstatte den traditionelle Corona test. Den skal snarere bruges af mennesker, som er bange for, at de er smittet. Bekræfter ringen deres mistanke, skal de hurtigst muligt kontakte deres læge og  få foretaget en rigtig test….

(Indledningsfoto til artiklen: Oura)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler købte vi i maj