Hvad med en stor mobil til 400 kroner?

Her er de rigeste kvinder i verden

Det er godt at eje supermarkeder eller sælge kosmetik. Man kan også tjene mange penge på at blive enke eller skilt fra sin mand. Sådan lyder opskriften på at blive superrig og komme på Forbes hitliste over verdens 10 rigeste kvinder i 2020.

Top-10 listen er netop offentliggjort og præsenterer bl.a. to enker og en nylig fraskilt. Helt i top ligger dog Alice Walton med en formue på 54,4 milliarder dollars. Det svarer til ca. 380 mia. kroner på bankkontoen.

Alice er en af flere Walton søskende, der har arvet og videreudviklet verdens største supermarked imperium Walmart. Hendes europæiske pendant – Beate Heister fra Tyskland – er røget ud af Top-10 i år. Hun er medejer af Aldi discount kæden.

Mest fremme i medierne blandt verdens rigeste kvinder er MacKenzie Bezos. Hun røg sidste år direkte ind på en tredjeplads på Forbes Top-10, efter at hun blev skilt fra sin mand Jeff Bezos. Han er manden bag Amazon.

Den 70-årige Alice Walton er i dag verdens rigeste kvinde. Hun er medejer af den amerikanske supermarkeds-gigant Walmart. (Foto: Walmart / Wikimedia)

Siden skilsmissen har MacKenzie Bezos haft travlt med at markere sig selv. Dedn 50-årige er uddannet på det eksklusive Princeton University og kan meget mere end se godt ud som gift med verdens rigeste mand.

MacKenzie har f.eks. skrevet prisbelønnede bog-bestsellere og er nu med-direktør af den hurtigt voksende anti-mobbing organisation Bystander Revolution.

Alligevel har den forhenværende fru Bezos måttet vige fra tredjepladsen i år. Den er overtaget af Julia Koch, som de færreste uden for amerikanske erhvervs-kredse aner, hvem er.

I august sidste år arvede Julia 42 procent af aktierne i det enorme Koch Industries konglomerat, da hendes mand David døde. Aktierne har en værdi af 38 milliarder dollars eller ca. 266 mia. kroner.

(Infografik: Statista,com)

Ifølge den nye hitliste fra det amerikanske erhvervs-medie Forbes findes der kun 12 kvinder blandt klodens 100 rigeste mennesker. Alle har erhvervet deres formuer ved enten at arve eller blive skilt fra en velhavende mand eller slægtning.

Det gælder f.eks. både for verdens rigeste og næstrigeste kvinder. De har byttet plads på den nye 2020-liste. Sidste år lå ejeren af det franske L’Oreal kosmetik imperium – Francoise Bettencourt Meyers – nemlig på førstepladsen.

Kvinder fra Kina og Hong Kong dominerer hitlisten, hvis den bliver sammensat af verdens rigeste ”self-made” milliardærer. Den mest velhavende kommer ind som nummer 70 af klodens mest velhavende mennesker.

Hun hedder Zhong Huijuan og er topchef for medicinal-firmaet Hansoh Pharmaceutical. Den Shanghai-basede forretnings-kvinde har tjent styrtede på det boom i bioteknologi, som hendes hjemland Kina har oplevet i de senere år.

MacKenzie Bezos bruger en stor del af sin tid og sine penge på velgørende formål, efter at hun blev skilt fra verdens rigeste mand. (Foto: Kind-hearts.org)

På andenpladsen blandt verdens rigeste self-made kvinder kommer Wu Yajun fra Beijing. Hun scorede sin formue på ejendoms-firmaet Longfor Properties i Hong Kong sammen med sin daværende ægtemand. Siden de blev skilt, kører hun forretningen selv.

To andre self-made kvinder fra Kina er i øvrigt blevet milliardærer på at bygge smartphone skærme og andre elektroniske stumper til giganter som Samsung, Apple, Huawei, Nokia og LG….

(Indledningsfoto til artiklen: 3D Animation Production Company / Pixabay)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad med en stor mobil til 400 kroner?