Facebook viser egen spille-app (opd)

Corona test på smartphones?

Et af problemerne i kampen mod COVID-19 pandemien har været manglen på test-udstyr og steder, hvor folk kunne blive tjekket, om de var smittet eller ej.

Problemet er måske ikke så voldsomt i Danmark, selvom det har hentet store overskrifter i masse-medierne. Senest fokuseret omkring de store hvide telte, som er rejst i flere af landets større byer – i København i Fælledparken.

I Danmark har regeringen den strategi, at det kun er dem, der viser tegn på sygdom –  tør hoste, feber, åndedræts-besvær osv – som skal testes. ”Almindelige” mennesker skal ikke have lov.

Spændende, om det lykkes for den franske medicinal-gigant Sanofi at bygge et Corona testkit, der kører fra en mobiltelefon. (Foto: Ubergizmo)

Den strategi er blevet udvidet i dag. Nu skal alle borgere med milde symptomer testes samt alle patienter, der indlægges på hospitaler. Det skal bl.a. ske via de nye TestCenter Danmark telte, der placeres i flere byer. De skal øge test-kapaciteten til 20.000 om dagen.

I flere andre lande har man ønsker om at teste meget store dele af befolkningerne. Ikke kun for at fange smittekimen tidligt, inden den bryder ud i lys og lue. Men også for at få en bedre viden om, hvordan Corona virusset spreder sig, og hvilke typer mennesker der bliver ramt mest.

Flere medicinal-firmaer har meddelt, at de arbejder på en test, der skal være nem at implementere bredt. Senest er det den franske gigant Sanofi, der er gået i samarbejde med Luminostics om at bruge folks mobiltelefon til at tjekke for COVID-19.

Hvis Sanofi har held med sin plan, vil folk kunne købe et test-kit, der sættes på telefonen. Det vil kunne give pålidelige resultater allerede efter 30 minutter ved at bruge en app på mobiltelefonen, der sender resultaterne til et laboratorium via en cloud-baseret database.

Mange firmaer, som normalt ikke har noget med medicinal-branchen at gøre, fremstiller i dag visirer og ansigts-masker mod COVID-19. Blandt dem er LEGO – se foto – Lamborghini, Louis Vuitton, Razer, Dyson eller New Balance. (Foto: LEGO)

Ifølge pressemeddelelsen fra de to medicinal-firmaer vil en Luminostic teknologi ligge til grund for den nye Corona test. Den bruger mobilens kamera, kunstig intelligens, en gen-brugelig adapter og en form for selv-lysende nano-kemi.

Hvor nøjagtig den nye COVID-19 test pr. smartphone er, vil de to firmaer ikke oplyse om. De vil hellere fortælle, at de arbejder tæt sammen om projektet, og at der sker fremskridt hver dag.

Om alt går efter planen, skal udstyret være klar til salg og distribution inden årets udgang….

(Indledningsfoto til artiklen: Ursula Schneider / Pixabay)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook viser egen spille-app (opd)