Man skulle være rapper i denne weekend

Sådan bliver 6G telefoni om 10 år

Mens de fleste venter på 5G mobilnet, hvor de første vil åbne i Danmark senere i 2020, tænker Japans store NTT Docomo teleselskab allerede i næste trin. Nemlig 6G, der kommer om senest 10 år.

Til den tid – i 2030 – vil mennesker synes, at 5G er lige så gammeldags, som vi i dag ser 3G. Udviklingen løber stærkt i telebranchen, og forbrugernes forventninger løber med.

NTT Docomo har offentliggjort et ”white paper”, der præsenterer en række spådomme for, hvordan vores samfund vil være opbygget om ti år. Sådan rent teknologisk. Det er spændende læsning, som mange sikkert vil finde skræmmende – andre fascinerende.

Lad os først tage tempo og kapacitet – derefter mulighederne. 6G netværk vil selvfølgelig være meget hurtigere end 5G og nutidens 4G:

NTT Docomo forestiller sig, at 6G og kunstig intelligens kan bruges til at skabe virtuelle læger, som patienterne ser som hologrammer i luften. (Foto: NTT Docomo)

Overførsels-hastigheden vil passere 100 Gbps trådløst. Forsinkelsen – latency – vil være helt nede på 1 millisekund (ms), og et 6G netværk vil kunne servicere op til 10 millioner enheder pr. kvadrat-kilometer. Det betyder, at hver husholdning vil have snesevis af apparater, der er forbundet trådløst i mobilnet. Farvel til Wi-Fi.

6G vil også give kunstig intelligens (AI) sit endelige gennembrud. Ikke kun som del af større it-systemer eller som smart lille hjælper til at tage bedre fotos med en mobiltelefon som i dag. I 2030 vil AI være overalt.

Ifølge de japanske forskere vil vi opleve en ”cyber-fysisk fusion”, hvor data fra den virkelige verden bliver integreret i digitale netværk. Her bearbejdes til output, som vi kan have glæde af – transport, produktion og virtuelle mennesker.

NTT Docomo mener, at vi ikke længere skal betragte kunstig intelligens som en teknologi, der kan løse bestemte opgaver. Om 10 år vil AI være næsten lige så stærk som den menneskelige hjerne. 6G netværket fungerer så ligesom menneskets nerve-system. Bare i en meget større målestok.

Sådan beskriver japanerne udviklingen fra de første mobile netværk (1G) og frem til 6G, der kommer om senest 10 år. NR står for “New Radio”, RAT for “Radio Access Technology” og FFS for “For Future Study.” (Illustration: NTT Docomo)

Hvor AI i dag mest bruges som maskin-læring, vil computere i 2030 kunne både spå om fremtidens og opdage ny viden. Den slags evner har ellers hidtil været forbeholdt mennesker, selvom det – som Storm P så klogt sagde: Det er svært at spå – især om fremtiden.

NTT Docomo giver også eksempler på praktisk brug af AI og 6G. Det kunne f.eks. være ved at lade mennesker og ting kommunikere med hinanden direkte: En virtuel læge, der ses som et holografisk billede, taler med og undersøger en patient på hospitalet.

En af japanernes meget konkrete forslag til 6G er, at fremtidens telefoni vil inde radio-frekvens-baseret trådløs opladning. Det vil sige, at man helt slipper for at holde øje med, om ens mobiltelefon trænger til ny strøm. Apparatet finder selv ud af det og henter automatisk strøm via luften, uden at ejeren skal involveres manuelt.

NTT Docomos ”whitepaper” om 6G kan downloades her….

(Indledningsfoto til artiklen: Weibo)

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man skulle være rapper i denne weekend