VW vil bygge smarte lade-robotter

Aibo har fået en veninde

Da Sony præsenterede sin Aibo hund for 20 år siden, var den en sensation. For første gang kunne almindelige mennesker købe en robot, der opførte sig (lidt) som et levende væsen og kunne bruges som familiens digitale kæledyr.

Sony har siden flere gange moderniseret Aibo, så robot-vovsen i sin nyeste udgave har fået kunstig intelligens. Den kan lære sine ejere at kende og udføre mange flere kunster, som man også ville forvente af en rigtig hunde-hvalp.

Mærkelig nok har Aibo aldrig fået søskende eller fætre og kusiner, der er forklædt som andre typiske husdyr. De kommer omsider nu – fra kinesiske Elephant Robotics.

Marscat vil kæle – en gang imellem. (Foto: Elephant Robotics)

MarsCat hedder den søde kattekilling. Den kan spinde som en kat, fare rundt, snerre og i det hele taget opføre sig som en lille mis. Det betyder, at MarsCat er et meget mere selvstændigt væsen end robot-hunden Aibo. Jeg er sgu min egen, kunne være overskriften på den kunstige kat.

MarsCat kan slikke sin egen pels – eller i det mindste ser det sådan ud. Den kan jage sin egen hale, lege med ting, tygge på ting (uden at bide), strække sig og ælte i ting. Præcist, som katte nu gør.

Bevægelserne er stadig lidt robot-agtige, men hvad gør det for den ægte katte-elsker. MarsCat kan miauwe, reagere på ting i omgivelserne, lægge sig til at sove eller vise sit forskellige humør, når ejeren forsøger at kæle med den.

Hver MarsCat er sin helt egen. Både i udseende og temperament. (Foto: Elephant Robotics)

MarsCat har indbyggede mini-kameraer i sine øjne, så den kan genkende sine ejere. Hvordan den reagerer, når den ser en rigtig mus, fugl eller rotte, melder historien dog ikke noget om.

Robot-katten har også stemme-genkendelse og kan reagere på kommandoer – hvis den gider. Ifølge fabrikanten kan missen adlyde 20 ord inklusive sådan nogle som kom her, sit, vær stille osv. Jeg kender dog ingen ægte kat, der altid gør, hvad man siger til den.

Til forskel fra Sonys Aibo satser kineserne fra Elephant Robotics på, at hver MarsCat er helt sin egen. Lakering og øjenfarve er forskellig fra robot til robot, og den indbyggede kunstige intelligens skal sikre en individuel personlighed.

MarsCat kan selvfølgelig lege ligesom en rigtig kattekilling. (Foto: Elephant Robotics)

Ejeren kan via en smartphone app indstille, hvor selvstændig eller artig, Marscat skal være. Sætter man den til ”Random”, ved man aldrig, hvad den kan finde på. Desuden kan man programmere robot-katten til at være mere eller mindre menneske-venlighed.

Elephant Robotics søger i øjeblikket finansiering af en storproduktion via iværksætter portalen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar formedelst 649 USD eller 4.330 kroner.  Det er langt billigere end Sonys Aibo vovse….

(Indledningsfoto til artiklen: Elephant Robotics)

https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=MEn1QzHQ8AI&feature=emb_logo

MarsCat har øjne med kameraer i, der bl.a. kan genkende ansigter. (Foto: Elephant Robotics)

(Foto: Elephant Robotics)

(Foto: Elephant Robotics)

Her er Marscats forbillede – Sonys Aibo robot-vovse. Aibo er snart 20 år gammel og altså en voksen herre med et langt hundeliv bag sig. (Foto: Sony)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VW vil bygge smarte lade-robotter