LG viser stor nyhed til cocktail fans

Lenovo har hjemmets nye multimedia center

Om et par uger åbner Europas største elektronik-messe– IFA 2019 i Berlin – og udstillerne har fået travlt med at fortælle, hvad de vil vise på deres stande og ved deres pressemøder.

Det gælder også verdens største fabrikant af pc’er – Lenovo – der vil diske op med en hel stribe nye laptops, tablets, skærme og en lidt speciel alt-i-én computer. Den hedder IdeaCentre A540 og er designet, så den kopierer det asymmetriske udseende af et kinesisk cypres træ.

Den nye Lenovo fås i versioner med 24 og 27 tommer skærme med og uden berørings-følsom overflade. Skærmen kan vise fornemme Quad HD billeder (2.560 gange 1.440 punkter( via det indbyggede AMD Radeon RX540 eller RX560 grafikkort.

Meget praktisk fungerer foden på den nye Lenovo alt-i-en pc som trådløs oplader for en mobiltelefon.

Lyden skal følge med i kvalitet, når Ideacentre A540 er forsynet med Dolby-godkendte højttalere. Der sidder to 3 watt fuldtone enheder i skærmens sider og en 5 watt subwoofer i foden.

Oppe i toppen af skærmen finder man en pop-up skuffe med et webcam i HD kvalitet og et infrarødt kamera til Windows Hello ansigts-genkendelse.

Køberen kan vælge mellem flere processorer og konfiguratoner med niende generation af Intels Core i7 som toppen. Der er plads til maksimalt 16 GB RAM og hurtige SSD-diske på en eller to terabyte (TB).

I designet har Lenovo ladet sig inspirere af et gammelt, asymmetrisk cypres træ fra Kina.

IdeaCentre kører med Windows 10 og skal være hurtig nok til at kunne håndtere selv markedets mest avancerede computerspil. Det nye A540 er dog ikke en decideret gamer-pc, men er snarere beregnet til at være et allround multimedia center til hjem eller kontor.

Meget praktisk er standeren i den nye Lenovo udstyret med et trådløst panel til at lade mobiltelefonen op med. Det kan foregå også, selvom pc’en er slukket.

Lenovos smarte IdeaCentre A540 kommer på markedet til september. Priserne begynder ved 799 euro eller ca. 6.000  kroner inklusive moms. Den store 27 tommer udgave koster fra 999 euro…..

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG viser stor nyhed til cocktail fans