Her er tv’et for ægte 60’er fans

Human er de første ægte trådløse hovedtelefoner

Da Apples første AirPods kom på gaden i begyndelse af 2017, syntes mange af os, at de var et lidt besynderligt syn. Nogle beskrev dem som en hvid prop i ørerne, som der løb ørevoks ud. Deres lange ”krop” eller ”hale” havde man ikke set før i øre- eller hovedtelefoner.

Nu om dage er trådløse AirPods et almindeligt syn på gader og cafeer. Apple har igen set rigtigt med sit design. Også selvom det bryder med konventionerne. AirPods er blevet en indiskutabel mega-succes og bliver kopieret på livet løs ude i Østen.

Apple har i mellemtiden fået trådløse hovedtelefoner – både i eget navn og via datterselskabet Beats. De ligner imidlertid ”hørebøffer”, som de altid har gjort. Store kopper, der sættes over ørerne – med en bøje hen over hovedet. Dog uden lange ledninger, der hele tiden bliver til spaghetti.

De første ægte trådløse hovedtelefoner kan betjenes via app, berørings-følsomme paneler eller kommandoer fra stemmen.

Apple har ikke villet være anderledes denne gang. Hvis designerne i Silicon Valley havde turdet, ville Apples næste hovedtelefoner nok have lignet Human Headphones.

De er verdens første ægte trådløs hovedtelefoner. Meget usædvanlige i det ydre. De vil uden tvivl dele vandene på samme måde, som AirPods gjorde for et par år siden. Nogle vil sige, at de ligner store hønseæg eller små kokos-nødder, man gemmer sine øre i. Andre vil føle sig mindet om prinsesse Leia fra ”Star Wars” og hendes hoved-udsmykning.

Human Headphones tilbyder fordelene fra AirPods og andre gode ”in-ear” øretelefoner. Det vil sige let betjening og handy brug. Sidstnævnte kræver dog nok lidt tilvænning. Ikke alle vil synes, det cool og moderigtig at bevæge sig rundt med et par muslinge-skaller over ørerne.

Human Headphones ligner et stort hønseæg, en avocado i kunststof eller en lille musikalsk kokosnød. Vægten er 46 gram, når de to halvdele er lagt sammen.

 

Human nyhederne har dog også deres fordele fremfor små øretelefoner: De rummer f.eks større batterier på 280 mAh, der sikrer ni timers spilletid på en fuld opladning.

Også lydkvaliteten er bedre. På grund af de større skaller kan Human indbygge hele to højttaler-enheder på hver 30 mm i diameter i hver side. På hovedtelefoner hedder enhederne ”drivere.”

Endelig triller Human Headphones ind med en meget speciel kvalitet, som vi ellers kun tidligere har set i Googles Pixel Buds øretelefoner. De kan oversætte mellem 11 forskellige sprog i ”real time.”

Det gøres ved at udnytte hovedtelefonernes fire mikrofoner, som optager ordene på det fremmede sprog. De sendes så lynhurtigt via trådløst Bluetooth til en smartphone med en sprog-app på.

Human Hradphones har to drivere – højttalerenheder – i hver skal. Fire mikrofoner gør dem velegnede til håndfri telefon samtaler og til at forstå fremmede sprog, når de skal hjælpe brugeren med at oversætte.

Har den ikke ordet på lager, ryger de videre ud på internet, hvor en stor sprog-database i skyen helt sikkert kan hjælpe videre. Det hele kan foregå i brøkdele af et sekund, hvor oversættelsen vil lande i Human hovedtelefonen hos brugeren.

Human HeadPhones kan styres enten via app, touch paneler på hver kop eller stemme-kontrol fra Apple Siri og Google Assistant. De har tilmed integreret støj-undertrykkelse, der kan justere sig selv efter lydforholdene omkring brugeren.

Til sidst lige en ekstra finesse, vi ikke har set før: Human Headphones kan fortsætte med at spille musik, mens de bliver opladet. Man skal blot lægge dem sammen, så de ligner en hel nød. Så fungerer de som små trådløse Bluetooth højttalere.

Et sæt Human Headphones kan i øjeblikket købes for 250 USD eller ca.  kroner. Det er ikke helt billigt, men tænk på de ret unikke kvaliteter, de utraditionelle hovedtelefoner byder på….

Når man lægger de to halvdele sammen, kan de fortsætte som en trådløs Bluetooth højttaler.

Lydkvaliteten skal være langt højere end i små øretelefoner.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er tv’et for ægte 60’er fans