To-i-én vellyd, der hjælper med energi

Mere farve på Messenger

I går aftes præsenterede Facebook et nyt look til sin populære Messenger app, der bruges af 1,3 milliarder mennesker verden over.

Ændringerne i forhold til den nuværende Messenger vil først og fremmest være en mere enkel betjening og flere farver på skærmen, som skal gøre det nemmere at navigere rundt i app’en. Lidt fersk ser Messenger da også ud i øjeblikket.

Den nye Messenger 4 vil f.eks. kun have tre ”tabs” i stedet for som nu. Brugernes samtaler – både dem fra person til person og gruppe konversationerne – står helt fremme og i midten af Chats Tab skærmen.

Den nye Messenger 4 får et åbningsbillede med kun tre hoved-elementer. I den nuværende er der ni.

Klikker man på den nye People Tab, kan man straks finde sine venner, tjekke deres Stories og få et overblik over, hvem der er aktive på Messenger 4.

Den tredje nye Tab hedder Discover. Det er her, man kan etablere forbindelser til f.eks. firmaer for at se de seneste tilbud. Her spiller man også Instant Games, booker sin ferie, følger nyhederne osv.

Hver dag bruger flere hundrede millioner mennesker Messenger til at dele fotos og videoer. De vil nu få det lettere med nye visuelle features som f.eks. et kamera symbol i toppen af skærmen. Klik på det, og man kan lynhurtigt tage et selfie på mobilen og dele billedet via Messenger 4.

Med de nye mange-farvede tale-bobler bliver det lettere at holde et overblik over, hvad de forskellige deltagere i en chat skriver.

Man skal også kunne gøre sine chats mere personlige ved at give tale-boblerne forskellige farver. Hver deltager får sin egen kulør, hvilket helt klart vil fremme overblikket i en gruppe konversation med flere eller mange medvirkende.

De mange modifikationer kommer efter en større rundspørge, som Facebook har foretaget blandt sine Messenger brugere. Her svarede syv aft i (71 pct), at enkel og hurtig betjening var det vigtigste, når de arbejdede med besked apps. Desuden skulle de fokusere på meddelelser og forbindelser – ikke på alle mulige andre ting.

Den nye Messenger 4 vil blive rullet ud til alle brugere fra i dag og i de kommende uger. Først sendes Messenger Lite og den fulde version lidt senere.

Facebook Messenger får også en Dark Mode.

Desuden vil alle de nye funktioner ikke være synlige fra begyndelsen. Facebook vil åbne op for dem én for én, så brugerne ikke bliver overvældede. Man skal kunne bruge den nye Messenger 4 mindre end ét minut efter, at man har installeret den.

En af de nye features, der først kommer senere, er en Dark Mode uden forstyrrende baggrundslys. Den er mest til dem, der tager deres mobil med i seng – eller vi holde deres brug af Messenger lidt diskret for andre omkring dem.

Facebook nævner dog ikke noget om, hvorvidt man også har forbedret sikkerheden i Messenger – nu, hvor dens udadvendte ansigt har fået en omgang makeup. Det er ikke længe siden, at den gratis besked-tjeneste fra Facebook mødte kritik fra sikkerheds-specialister. De mest kritiske rådede ligefrem brugerne til at finde en anden app, hvis de vil være sikre mod overvågning og hacking.

Med sine 1,3 milliarder månedlige brugere(MAU) er Messenger verdens næst-største besked app. Den mest udbredte er WhatsApp, der også ejes af Facebook. Her er en oversigt over de mest udbredte messaging apps i verden med brugertal pr. 1. oktober i år:

  1. WhatsApp – USA – 1,5 mia. brugere
  2. Facebook Messenger – USA – 1,3 mia.
  3. WeChat – Kina – 1,05 mia.
  4. QQ Mobile – Kina – 800 millioner
  5. Skype – USA – 300 mio.
  6. Snapchat – USA – 291 mio.
  7. Viber – Japan – 260 mio.
  8. LINE – Japan – 203 mio.
  9. Telegram – England – 200 mio.

Over 1,3 milliarder mennesker er på Messenger mindst én gang om måneden. Det er mere end fire gange så mange som på Snapchat.

 

 

 

 

….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To-i-én vellyd, der hjælper med energi