Twin Peaks vender tilbage om en uge

Persienner er også solfangere

SolarGaps er en af den slags praktiske ting, som man undrer sig over først bliver opfundet nu – eller i hvert fald markedsført så ringe, at mit falkeøje ikke har opdaget nyheden før.

Men well – bedre sent end aldrig. Her er vindues persiennerne, der også fungerer som solpaneler. Geniale, når man vil holde de stærke solstråler ude – og man samtidig får leveret gratis strøm.

Ifølge fabrikanten kan SolarGaps skære 70 pct. af en villas elregning. Det kræver dog nok, at alle solvendte vinduer bliver udstyret med de særlige persienner – og at der er masser af solskin.

Men mindre er da også godt. Tænke sig, at man kunne få ladet alle huset batteri-drevne gadges, telefoner osv. med gratis og miljørigtig strøm fra Moder Sol. Eller, at SolarGaps holder den elektriske ventilator i gang på en hed sommerdag.

SolarGaps kan fungere både manuelt, hvor man selv drejer og starter dem via en smartphone app. Eller automatisk, hvor persiennere af sig vender sig mod solen, når indbyggede sensorer opdager, at der er gratis lys at hente.

De ”smarte” persienner har tilmed den fordel, at man ikke skal have myndighedernes godkendelse for at bruge dem, sådan som det i dag er tilfældet med store solpaneler på taget eller i haven.

SolarGaps fås i flere størrelser og kan i øjeblikket forudbestilles med 30 pct. rabat via Kickstarter. De koster 249 USD til et almindeligt vindue. Det er godt 1.700 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Twin Peaks vender tilbage om en uge