Nu kommer den kloge pude

Rodeo i svømmepølen

Nu er det påske, og så kan jeg vel godt begynde for alvor at præsentere nye, mere fremadrettede gadges: Altså dem, I skal huske at købe til sommerferien og til aktiviteterne i den varme årstid.

Tag nu denne Inflat-A-Bull gadget fra Intex, der uden tvivl kan sprede glæde og morskab på stranden, i svømmepølen eller søen, hvor I nu måtte bade jeres smukke kroppe.

Mekaniske og motordrevne tyre kender vi fra festival pladser, tivolier, legelande og fra utallige amerikanske tv-serier og film.

Denne svømmende og flydende tyr er knap så farlig som sine fætre på land. Den nøjes med luft og fleksible sider af plastik til at gøre sig svær at ride på. Kommer der samtidig lidt bølgegang, ender det nok med at blive en udfordring at holde sig i sædet.

Tyren vokser op til at se stor og lidt truende ud, når man pumper den op med luft. Inden da er den noget flad og pjevset i sammenfoldet tilstand, når man bærer den i den medfølgende taske.

I pumpet tilstand flyder tyren på en ring, der forhindrer den i at vælte – heller ikke i søgang. Til gengæld er tyrens ryg (helt bevidst) knap så stabil. Ellers ville folk jo ikke ryge af den tidligt og sent, selvom de har et par håndtag at gribe i.

Intex Inflat-A-Bull koster 80 USD eller ca. 575 kroner. Måske den bliver et sommerhit. Muuuhh….

https://www.youtube.com/watch?v=FAU2BYnfDcs

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer den kloge pude