Nokias nye gamle 3310 på russisk

Kvinder i det ydre rum

Når man taler rumfart og NASA, er det ikke ligefrem kvinde navne, som dukker op i erindringen. Snarere kun mænd.

Med den første mand på månen, Neil Armstrong, eller tyskeren Wernher von Braun, der opfandt USA’s store rumraket, som de to mest kendte.

Det vil danske LEGO nu ændre på. LEGO er nemlig på vej med et sæt figurer, der skal hylde kvinderne i NASA. For der står jo en kvinde bag alt, ikke sandt?

LEGO’s ”The Women in NASA” sæt kommer lidt forsinket, for det burde vel være udsendt samtidig med premieren på Hollywood filmen ”Hidden Figures”. I Danmark kom den på det store lærred i slutningen af januar.

”Hidden Figures” handler om den rolle, som forskerne Katherine Johnson, Dorothy Vaughan og Mary Jackson i de tidlige NASA dage i 1950’erne og 60’erne.

Det er såmænd heller ikke LEGO selv, der har fået ideen med det nye feminine sæt figurer.

LEGO modtog et forslag via sin LEGO Ideas kanal – og her skal ideerne have 10.000 støtter, før LEGO kigger nærmere på tingene.

De mange support tilkendegivelser fik forslaget, og LEGO meddelte for nogle dage siden, at sættet går i produktion. Hvornår det kan købes og til hvilken pris er ikke offentliggjort endnu.

De fem figurer i LEGO sættet er alle kvindelige pionerer i det ydre rum – Margaret Hamilton, Katherine Johnson, Sally Ride, Nancy Grace Roman og Mae Jemison.

Man skal dog nok være ret rumfart kyndig for at vide, hvem de er. Eller ret feministisk for at købe figur sættet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokias nye gamle 3310 på russisk