OnePlus kommer med Lite model

Power bank til bil og mobil

Power banks er normalt sådan nogle små tingester, der er gode at have i lommen, når man bruger sin smartphone meget. Den lille ”bank” er nemlig et ekstra batteri, som kan holde mobilen kørende i nogle ekstra timer, uden at den skal puttes i stikkontakten.

Nu om dage  er power bank begrebet blevet udvidet noget. De sidder f.eks. i lidt kraftigere udgaver i smarte kuffertet. Her er de stærke nok til at strømføde både telefon, tablet og laptop, mens man er på rejse.

Her i december, hvor vinterens kulde og frost-grader begynder at snige sig ind, kan power banks få en helt tredje betydning., Hvis de er lige så store som den nye SOUL Power station, kan de nemlig både bruges til at starte bilens motor og samtidig lade mobilen op trådløst.

(Foto: Soul Inventions)

Faktisk har SOUL nyheden seks strøm-udgange plus det trådløse Qi panel, der i sig selv kan aflevere 15 watt til telefon, trådløse øretelefoner eller et smartwatch. Hele SOUL enheden rummer et batteri på imponerende 44.300 mAh – fire gange så meget kapacitet som normalt store power banks.

Hvor meget det er? Well – SOUL Power kan f.eks. lade en iPhone op 17 gange eller en 13 tommers MacBook Pro ni gange. Er der brug for det, kan batteriet starte bilens motor eller give strøm til lamper og el-vandvarmer via sit 220 volt udtag. Praktisk, når man er på camping, skovtur, eller strømmen svigter i huset.

SOUL kan lade fire enheder op på samme tid. Det sker gennem et udvalg af tre USB-C porte, et USB-A sstik, en 12 volt udgang og førnævnte elstik med 220 volt. Hele herligheden er pakket solidt ind i armeret plastik og vejer knap to kilo. Enheden er både stødsikker og vandtæt.

(Foto: Soul Inventions)

SOUL selv kan genoplades fra 0 til 100 procent op bare 2,5 timer direkte fra stikkontakten. Alternativt kan man bruge et USB-C kabel eller et solcelle panel, hvilket dog tager noget længere tid.

SOUL Inventions forsøger i øjeblikket at skaffe kapital til en storproduktion via crowd funding på iværksætter platformen Indiegogo. Her kan interesserede forudbestille et eksemplar formedest 299 US dollars eller godt 2.000 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: SOUL Inventions)

(Foto: Soul Inventions)

(Foto: Soul Inventions)

(Foto: SOUL Inventions)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus kommer med Lite model