Lenovo racer ind i gamet (opd)

Denne maske er til de sultne

Engang imellem skaber ulykker og sygdomme modetrends. Det er, hvad vi i dag oplever hos ansigts-masker og mundbind, der skal beskytte os mod den farlige Corona virus.

Vi ser det ikke så meget i Danmark, hvor maskerne jo aldrig har været påbudt i samme grad som f.eks. i Tyskland, England, Frankrig, USA, Italien eller i hele det asiatiske område.

Men prøv at tage en tur via Paris. London, Berlin, Milano, New York, San Francisco, Tokyo eller Shanghai. Så vil I se løjer med hensyn til kreative løsninger på de normalt ret kedeligt udseende ansigts-masker.

Mange store modemærker som f.eks. Adidas eller Saint Laurent har designet egne mundbind med logo på. Så passer ansigts-beklædningen ligesom bedre til det andet tøj og de sko, man bærer på andre dele af kroppen.

Her på Leifshows har jeg også tidligere vist ansigts-masker med indbyggede displays, så man kan videre-formidle sine budskaber i lysende bogstaver uden at åbne sin mund.

Selvom den kombinerede madskål og mundbind er designet til asiatiske nudelsupper, kan man da sagtens bruge den til f.eks. salater, chili con carne eller en omgang pommes fritter. (Foto: Takahiro Shibala / Twitter)

Andre designere har skabt masker af gennemsigtigt kunststof, som er skræddersyet til bærerens ansigt. Disse mundbind er nærmest usynlige, fordi man kan se bærerens skæg, læbestift, hudfarve og bumser igennem dem.

Atter andre opfindere har så skabt masker, der har indbyggede HEPA-filtre og elektronik, så de kan rense luften, man indånder for 99,9 procent virus, bakterier, pollen og andre flyvende småting,

For alles vedkommende har der været en stor portion alvor og seriøsitet involveret. Det er der vel knap så meget af i disse japanske Ramen Face Masks. Og dog.

De løser det udbredte problem, at folk har svært ved at drikke og spise med maske på. Ikke smart, når man skal bære maske døgnet rundt, når man bevæger sig uden for eget hjem.

Masken er lavet af den Tokyo-baserede kunstner Takahiro Shibala, der som alle andre asiater elsker nudelretter on-the-go. Deraf også navnet Ramen, der er det japanske navn for nudelsuppe med forskelligt indhold.

I Danmark er plastik-krus med nudelsuppe i også blevet en populær spise – prøv bare at se på supermarkedernes hylder. Men det er intet imod, hvad man oplever, når man går igennem travle forretnings-kvarter i asiatiske storbyer som Tokyo, Beijing, Manila, Singapore eller Bangkok.

Historien om den madglade Corona maske er blevet et hit på Twitter. Takahiro Shibala / Twitter).

Shibalas påfund ligner da også en nudel bowl, man har flækket og derefter svejset sammen med en ansigts-maske mod Corona eller anden luftforurening. Ramen Face Mask kommer til at fungere som et mobilt fodertrug til travle mennesker.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor effektivt det mad-fokuserede mundbind virker mod COVID-19 virus. Det kan dog sagtens fungere godt.

Tænk blot på, at de  de farlige flyvende partikler kæmpe sig igennem en ordentlig væg af nudler, suppe, grøntsager og aroma-pulver med smag af kylling, okse, rejer eller and, inden det når frem til personens mund og næse.

Et par ulemper kan jeg dog også se ved den nye nye Ramen Face Mask:

Bæreren ligner en omvandrende stor-spiser. Man skal varme sin nudelret op i en separat gryde eller købe den færdig i et gade-køkken. Og en varm nudelsuppe må være besværlig for brillebærere. Deres brilleglas må være duggede til under hele måltidet….

(Indledningsfoto: Takahiro Shibala / Twitter)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lenovo racer ind i gamet (opd)