Luksus på ørerne

Gamer-pc får super-processor

(Foto: Acer)

Knap har chip-giganten Intel løftet sløret for 13. generation af sine Intel Core processorer – det skete i går – før den første pc-fabrikant står klar med de nye ”motorer” ombord.

Det er Acer, der indbygger processorerne i sin Predator Orion 7000 pc til gamer-folket. Her er køberne ofte så krævende med hensyn til computerkraft, at de betaler formuer for at fåden stærkeste spille-pc til deres alt-dominerende interesse.

Spil-entusiaster skal også have den store pengepung frem, hvis de vil købe den stærke Acer. Prisen bliver nemlig mindst 21.990 kroner, når Predator Orion 7000 lander i danske butikker senere i år.

Gamer-maskinen fås bl.a. med Intels nye Core i9-13900K chip, som skal være verdens hurtigste processor til desktop-pc’er.

 

Chippen indeholder 24 kerner og 32 ”threads”. Sammen med en øget cache hukommelse g en takt-frekvens på imponerende 5,8 GHz sikrer den en hastigheds-fremgang på mellem 15 og 41 procent i forhold til Intels nuværende top-processorer.

Acer har naturligvis indrettet resten af sin gulv-pc til Intel-motorens vilde præstationer. Pc’en kommer således med op til 64 GB lynhurtig DDR5 RAM og kan monteres med hele to Nvidia GeForce RTX 3090 grafikkort på samme tid.

Predator Orion 7000 bliver en af de første pc’er med Intels helt nye 13. generation Core i9 processorer ombord. (Foto: Acer)

Blæser-hastighed, belysning og eventuel ”over-clocking” af processoren styres fra Acers medfølgende PredatorSense software.

Dertil kommer lynhurtige forbindelser til verden via Intels Killer Ethernet kort på 2,5G, et Intel Killer modul med trådløst Wi-Fi 6E.

De suppleres af tre USB-A 3.2, et enkelt USB-C 3.2 stik og to jackstik til hovedtelefoner, der alle er placeret på toppen af computeren.

Bagpå sidder så yderligere tre USB-A 3,2, et USB-C 2×2 stik, to USB 2.0 og tre audio jacks. Det burde være alt rigeligt for selv dem, der forbinder masser af ekstra-udstyr på deres gamer-pc.

Endelig leverer Acer en måneds gratis abonnement med Xbox Game Pass Ultimate, hvor man har adgang til hundreder af spiltitler….

For at holde den tunge elektronik kølig rummer Predatorens kabinet hele tre FrostBlade blæsere – to på 140 mm på fronten og en enkelt 120 millimeters propeller bagi. Dertil kommer, at selve processoren har fået sin egen væske-køling .

Kabinet og chassis er gennemsigtigt med glasplader på siderne. På den måde får gameren ekstra glæde af det indbyggede lysshow med otte LED-paneler.

(Foto: Acer)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus på ørerne