Det hele drejer sig om bas

Dyreste iPhone 14 er forsinket

iPhone 14 Pro Max. (Foto: Apple)

Lad være med at stole på de leverings-datoer, som Apple har oplyst i forbindelse med premieren på de nye iPhone 14 smartphones.

I hvert fald for de to Pro modeller holder den lovede dato ikke. Desuden skulle den helt nye iPhone 14 Plus hele tiden komme senere end de tre øvrige.

Værst ser det ud med den største og nok mest interessante nye iPhone 14 – nemlig Pro Max. Den skulle efter planen have nået danske butikker den xxx. September.

Går man ind og forudbestiller den i dag hos Apple, får man at vide, at der er fem til seks ugers leveringstid. Det vil sige fra midten til slutningen af oktober.

Det stemmer helt overens med de overskrifter, man finder på især kinesiske nyhedskanaler og sociale medier. Apple er et stort navn i Kina og iPhone den bedst sælgende smartphone i de dyrere klasser.

De kinesiske journalister skriver, at iPhone 14 Pro og Pro Max nok først vil komme i butikkerne og til de mange, som har forudbestilt dem, i anden halvdel af oktober.

Den nye iPhone 14 Plus (til venstre) har haft en dårligere start end standard modellen iPhone 14 – til højre. (Foto: Apple)

Måske først i november, for leveringsdatoen kan afhænge af, hvor mange iPhone fans verden over har bestilt bestemte modeller.

Det passer i hvert fald med, hvad Apple Danmark nu oplyser for parade-telefonen iPhone 14 Pro Max. Den koster fra 11.500 kroner.

Lillebror iPhone Pro, der har samme nye A16 Bionic superprocessor, men en mindre skærm, skulle have været leveringsklar den 16. eller 23. september. Den seneste nye opdatering på Apples hjemmeside fortæller nu, at man skal have tålmodighed i fire-fem uger, før man har den 10.500 kroner dyre i hånden. Det vil så sige i første halvdel af oktober.

Der er uden tvivl stor efterspørgsel efter de to Pro modeller og den nye standard iPhone 14. Den er Apples bedst sælgende mobil, og den har Apple åbenbart bestilt rigeligt af på samle-fabrikkerne i Kina og Indien.

Denne telefon, der koster fra 8.300 kroner på det danske marked, skal ligge klar om fem til seks dage. Det passer ok med Apples løfte om den 16. september.

Mere tricky bliver det med den helt nye iPhone 14 Plus model til 9.300 kroner, der mere eller mindre bare er en iPhone 14 med større 6,7 tommers display.

Plus har hele tiden haft en senere ”på gaden” dato end sine tre søskende. Den lyder den 7. oktober, og den ser fortsat ud til at holde.

Det er denne “flydende ø” oppe i toppen af skærmen, der gør iPhone 14 Pro og Pro Max betydeligt nemmere at betjene end deres forgængere. (Foto: Apple)

Mere bekymring og panderynker må til gengæld de første salgstal for den helt nye iPhone 14 Plus give:

Ifølge den altid meget vidende analytiker Ming-Chi Kuo skal forudbestillingerne på iPhone 14 Plus være meget dårligere end på de tre andre nye telefoner – og sågar lavere end iPhone 13 mini for et år siden.

Selvom iPhone 13 mini har været ganske populær hos danske Apple-fans, har den skuffet på globalt plan. Derfor har Apple stoppet produktionen af mini.

På sin vis skulle iPhone 14 Plus tage arven op efter iPhone 13 mini. Dens større display er et knæfald for den øjeblikkelige smartphone mode, der siger, at skærme vokser og vokser.

Hvis Apple leverer en fiasko for andet år i træk, vil den næppe slå giganten ud rent økonomisk.

Det koster prestige og vil uden tvivl give anledning til spekulationer, om Apples overordnede iPhone strategi er helt i sync med, hvad publikum ønsker.

Til gengæld har Apples top anledning til væg-til-væg smil, når man kigger på forudbestillingerne på iPhone 14, iPhone 14 Pro og 14 Pro Max. De ligger alle over de tilsvarende tal fra forgængerne i iPhone 13 generationen….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det hele drejer sig om bas