Dette bord renser luften

Klapmobiler bliver succes

(Foto: Samsung)

Fra i dag kan danskerne opleve de seneste nye Samsung foldetelefoner hos udvalgte forhandlere landet over.

Selve de to nye Samsung Galaxy Z Fold4 og Z Flip4 har jeg tidligere præsenteret nærmere her på Leifshows.dk, så det vil jeg ikke gentage.

I stedet vil jeg fortælle om, at både Samsung selv og flere uafhængige analytikere med dem regner med, at foldbare telefoner nu omsider får deres helt store kommercielle gennembrud.

Analyse-firmaet TrendForce forventer således, at foldemobiler vil udgøre omkring 1,1 procent af de smartphones, der sælges på verdensmarkedet i 2022. Med andre ord vil hver 100. nye mobil kunne klappes sammen.

Motorola er på vej med en mere elegant udgave af sin Razr klapmobil. (Foto: Motorola)

TrendForce vurderer, at den markedsandel vil blive mere end fordoblet frem til 2024. Da vil andelen være mindst 2,5 procent eller hver 40. nye smartphone.

Udbredelsen i Danmark vil formentlig være betydeligt højere. Samsung afslører nemlig, at danskerne er et af de folkefærd i verden, som har købt flest Galaxt Z Fold og X Flip – målt i forhold til indbyggertallet.

Det bliver spændende at se, om danskerne igen vil føre an, når der dukker flere foldemobiler end kun Samsungs op i butikkerne.

På verdensplan regner Samsung med at sælge 20 millioner foldemobiler i år. Det er dobbelt op i forhold til 2021. Denne fremgang skal fortsætte i de kommende år.

Vivo skal være tæt på med en billigere version af sin foldemobil. Den skal hedde X Fold S og gå Samsungs lille Galaxy Z Flip4 i bedene. (Foto: Vivo)

Det mest optimistiske af de store analyse-firmaer er Strategy Analytics, der regner med, at salget af klaptelefoner vil overstige 75 millioner i 2025.

Allerede nu er Motorola på markedet med en seriøs konkurrent i skikkelse af sin nye Razr 2022.

Dertil kommer, at både Huawei, Vivo og Xiaomi er på vej med nye foldetelefoner. Det samme gælder formentlig også OnePlus.

Skulle Apple så dukke op med en iPhone Fold, som der har svirret rygter om gennem flere år, bliver konkurrencen rigtig hård…..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette bord renser luften