Nu kommer Honor mobilerne

Dette bord renser luften

(Foto: LG)

Hvis man lige ser bort fra IKEA’s skægge STARKVIND bord fra sidste år, ligner alle luftrensere og små aircondition-anlæg hinanden. De ser håbløst kedelige ud.

Det vil den sydkoreanske tv-kæmpe LG nu ændre på:

I forbindelse med den store IFA 2022 elektronik-messe i Berlin i næste uge vil LG præsentere Aero, der er en luftrenser indbygget i  et cafe-bord.

Bordet kan justeres i højden og indeholder flere andre smarte hemmeligheder end luftrenseren. Det har f.eks. hygge-belysning, som man justeres i farve og styrke fra en app på mobilen.

Den runde cirkel i bordpladen er en trådløs oplader til mobil, øretelefoner eller smartwatch. (Foto: LG)

Desuden har bordpladen en cirkelrund zone, hvor man kan lade sin telefon op trådløst, mens man nyder sin kop kaffe, sit glas vin eller sin cocktail.

Selve luftrenser-delen i PuriCare Objet Collection Aero Furniture Table – det er LG-nyhedens fulde navn – fungerer 360 grader rundt. Bordet kan derfor placeres frit i lokalet og alligevel fungere godt.

Indendørs har LG anbragt sine Ultra-fine luftfiltre, et Dust Collector støvfilter og et Deodorization Filter. Tilsammen skal de sikre ren luft i mindre rum.

Til sidst skal nævnes, at LG Aero fås i tre farver og med både runde og aflange bordplader. Prisen er endnu ikke offentliggjort….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer Honor mobilerne