Bliver OnePlus til to?

Offside måles nu digitalt

(Foto: FIFA)

Ved det kommende fodbold-VM for herrer i Qatar til november får video-dommeren og billed-sensorerne på mållinien en tredje assistance til at udrede eventuelle tvivls-spørgsmål.

Fodbold-organisationen FIFA indfører nemlig en ny semi-automatisk teknologi til at vurdere, om en spiller står offside eller ej. En af de oftest diskuterede detaljer under en fodboldkamp.

Det nye offside system benytter kunstig intelligens (AI), stadion kameraer og en fodbold med indbygget trådløs kommunikation til formålet. De kan i tvivlstilfælde give dommer og linievogterne på banen direkte besked.

Eventuelt vises de digitale billeder på den skærm – video-assistenten – ved banens side, som vi ofte har set dommeren benytte til f.eks. vurdering af fri- og straffe-spark.

(Foto: FIFA)

Video-assistenten, der kaldes for VAR, blev introduceret ved VM i Rusland i 2018. Her leverer kameraer hele banen rundt indhold til en ekstra dommer, der sidder i et kontrolrum på stadion. Han eller hun kan så sende de vigtigste billeder videre til dommerens skærm ved baneside.

Det nye offside system har allerede været prøvekørt med succes ved adskillige kampe og FIFA-arrangementer.

Det tager sine offside dommee på basis af 12 sporings-kameraer, der er monteret forskellige steder under stadion- taget, hvor de kan dække hele banen meget præcist med deres digitale sensorer.

I alt bygger hver offside-vurdering på 29 separate data-punkter 50 gange i sekundet. Hvert datapunkt kan være et ben, en arm eller en anden ”ekstremitet” på spilleren, som FIFA udtrykker det.

Også boldene ved FIFA World 2022 i Qatar vil være noget helt specielt: Inden i deres center sidder nogle computer-chips, batteri og en trådløs sender, der står i forbindelse med et kontrolrum 500 gange i sekundet.

De anvendte fodbold sender præcise angivelser af deres position til den nye offside computer med kunstig intelligens. (Foto: FIFA)

Her lander signalerne i første omgang i et system med kunstig intelligens, der tager første vurdering af boldens og spillernes placering på banen. Ikke mindst, om en angriber står offside, da han modtager bolden.

Computerens vurdering sendes på brøkdele af et sekund videre til en menneskelig dommer, der tager den endelige afgørelse.

Han eller hun orienterer så trådløst pr. øretelefon dommer og linievogtere om en eventuel offside, de måske ikke har set eller været i tvivl om.

Det nye system vil samtidig være i stand til at skabe en 3D-animation med placering af spillerne, da bolden blev afsendt.

Animationen vil blive sendt til tv-stationerne, der transmitterer kampen – og op på stadions store skærm, så alle tilskuere også kan se med….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver OnePlus til to?