Apple og Audi spiller duet

Øretelefoner til hele dagen

(Foto: Sony)

(Opdateret) Efter lang tids pause har Sony pludselig fået travlt med at præsentere nye produkter igen i de senere uger.

Vi har fået to nye Xperia telefoner i fjerde generation, en forbedret udgave af markedets i forvejen bedste hovedtelefoner, og tilbage i februar genoplivede Sony sågar den legendariske Walkman som en ny digital musikafspiller i den absolutte superklasse.

Nu er turen så kommet til trådløse øretelefoner, hvor Sony står klar med en lillebror til sine utraditionelt designede LinkBuds fra sidste år.

De nye LinkBuds S ser mere konventionelle ud, men indeholder til gengæld masser af de tekniske lækkerier, som kendetegner Sonys langt dyrere WF-1000XM4. Sidstnævnte har status blandt markedets mest vellydende øretelefoner.

(Foto: Sony)

Ud over de mindre ydermål har den nye S-model i hvert fald en markant fordel frem for de første LinkBuds.

De kommer med aktiv støjreduktion (ANC) inklusive en ”ambient mode”, hvor brugerne kan høre med på eksterne lyde som f.eks. trafikken eller andres stemmer.

Sony selv fremhæver, at LinkBuds S er verdens mindste og letteste øretelefoner med ANC og i ægte Hi-Res Hi-Fi kvalitet.

Designet skal være gjort mere komfortabelt og ergonomisk, således at man kan gå rundt med LinkBuds S hele dagen, uden at man mærker, at man har dem siddende i ørerne. Det kan bestemt også være en kvalitet.

(Foto: Sony)

De beskedne ydermål betyder også, at Sony har måttet begrænse størrelsen af øretelefonernes drivere – de interne højttaler-enheder.

I LinkBuds S er de kun fem millimeter i diameter. Kun en smule mindre end driverne på seks mm i topmodellen Sony WF-1000XM4, men under halvt så store som f.eks. i OnePlus ligeledes nye Nord Buds, der kun koster en fjerdedel.

I alle tilfælde hævder fabrikanterne, at de kan levere både overbevisende dybbas, stor klarhed i mellemtone og en præcis diskant.

Den nye LinkBuds S rummer også Sonys egen V1 lydprocessor. Den samme chip som i de for nylig lancerede VH-1000XM5 lukkede luksus-hovedtelefoner.

(Foto: Sony)

V1 skal øge enhedens overordnede lydkvalitet ved at reducere forvrængning og samtidig forbedre støjreduktionen. Dertil kommer, at LinkBuds S støtter ”High Resolution Audio Wireless” med LDAC og DSEE ”ekstrem opskalering.”

Sidstnævnte redder små fine detaljer i musikken, der ellers typisk går tabt under kompression af digitalt lydindhold.

Sony lover, at en ”Low Latency Mode” er på vej, som gør LinkBuds S bedre egnet til hurtige computerspil.

Desuden arbejder Sony med Niantic om at bringe 3D Spatial Audio til spillet ”Ingress”. Den omfatter også registrering af brugerens hovedbevægelse og justering af lyden derefter.

Alt ser således ud til servering af en lydkvalitet af de store. Dertil kommer der en særlig behagelighed i en ny feature som Auto Play.

Den aktiverer afspilningen automatisk i det øjeblik, hvor brugeren placerer LinkBuds S i ørerne, eller genoptager lytningen efter et telefonkald.

Det kan andre også, men de kan ikke få Auto Play til at tilpasse musik-afspilningen automatisk til den aktivitet, man har i gang:

Tager man f.eks. en spadseretur, vil Sony nyheden finde en speciel spilleliste frem, hvis indhold passer præcist til det formål. Tilsvarende, hvis man træner fysisk, ligger i sofaen osv, sidder ved skrivebordet, rejser i tog eller fly osv.

(Foto: Sony)

De eneste to svagheder ved Auto Play synes at være, at funktionen kun virker sammen med Sonys Headphones Connect app til Android. Senere i sommer vil Sony supplere med en version til iOS og iPhone. Den anden skavank er, at Auto Play udelukkende spiller sammen med Spotify.

Endelig rummer LinkBuds S en ”Precise Voice Pickup Technology”, der skal optimere mikrofonerne på begge øretelefoner til de skiftende lydforhold, man taler i telefon i.

I praksis skal det ”mesh” netværk, som mikrofonerne danner foran brugerens ansigt, sikre en klart forståelig tale – selv, når man vandrer ned ad en trafikeret gade i modvind eller befinder sig midt i en reception med snesevis af snakkende gæster omkring en.

Sonys seneste nye øretelefoner skal kunne køre op til seks timer på en batteri-opladning. Lægges LinkBuds S i den medfølgende bæreæske, når de ikke er I brug, øges spilletiden til 20 timer uden stikkontakt.

Med kun fem minutters opladning kan batterierne få LinkBuds S til at spille i en time. (Foto: Sony)

Det er ok, men ikke banebrydende i sammenligning med markedets øvrige øretelefoner i de højere klasser. Heller ikke, at man kan sikre sig en times spilletid ved at lade LinkBuds S op I fem minutter.

LinkBuds S kan naturligvis arbejde med stemme-assistenter. De kan også betjenes via touch-paneler og app, og så har de hurtig parring med en signalkilde via bade Google Fast Pair og Windows Swift Pair.

LinkBuds S kommer i danske butikker fra slutningen af maj. Det bliver I farverne hvid, sort og ecru og priser omkring 1.500 kroner….

(Foto: Sony)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple og Audi spiller duet