Danskere sjusker med kodeord

Lydlampen får bedre sound

(Foto: IKEA)

I 2019 vakte IKEA opsigt med sit samarbejde med den amerikanske Hi-Fi fabrikant Sonos. Det er der kommet flere glimrende højttalere ud af med Symfonisk bordlampen som den mest iøjnefaldende.

Den utraditionelle lampe og trådløse højttaler kommer nu i generation to, hvor lydkvaliteten er forbedret og udvalget af elpærer øget.

IKEA lover en mere Hi-Fi rigtig lydgengivelse, der skal være opnået gennem en ”komplet ny akustisk arkitektur”. Hvad det betyder sådan mere konkret, får vi ikke at vide.

Symfonisk henter sin lyd via Wi-Fi, hvilket gør det muligt at streame i høj opløsning. Via Sonos samarbejdet er der adgang til over 100 forskellige streaming tjenester.

Symfonisk lydlampen kan integreres trådløst med IKEA’s og Sonos øvrige højttalere. (Foto: IKEA)

“Siden præsentationen af den første Symfonisk, har vi lært en masse om, hvor og hvordan publikum anvender lydlampen,” forklarer IKEA’s Stjepan Begic.

”Vi har bl.a. set, at mange stiller Symfonisk på sengebordet i soveværelset. Derfor har vi nu udviklet en lampefod, der fylder mindre,” fortsætter han.

IKEA tilbyder nu også flere farver af lydlampen, så den kan passes bedre ind i brugernes hjem. Man kan f.eks. vælge mellem sorte og hvide baser eller lampeskærme i glas eller stof. Dertil kommer adgangen til at bruge flere elpærer med f.eks. E26 og E27 sokler.

Symfonisk kan fortsat integreres med IKEA’s og Sonos øvrige trådløse højttalere, så man kan opnå et større lydbillede i sin bolig.

Den nye Symfonisk lydlampe kommer til salg fra oktober. Priserne begynder ved 1.699 kroner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskere sjusker med kodeord