Gode råd til barnets mobil

Brug mobilen til at samle skrald

(Foto: LitterLotto)

Hvis man går gennem en stor by som København, kan man godt få den opfattelse, at danskerne er nogle grise. Overalt flyder der affald – brugte kaffekopper, emballage fra burgere, tømte vandflasker osv.

Nogle gange hjælper det at give præmier for at gøre ting, selvom folk i virkeligheden burde straffes med bøder for at undlade at gøre ting.

Den nye LitterLotto app forsøger sig nu med at stryge danskerne med hårene.

Hvis man tager billeder af de ting, man samler op fra gaderne og lægger det i en affaldsspand, kan man blive præmieret med op til 85.000 kroner for sin indsats. Det store beløb bliver udloddet hver måned sammen med mange andre præmier.

LitterLotto ideen kommer fra England, men Danmark er det første land, hvor app-brugerne kan få direkte kontant belønning for deres rengørings-indsats.

(Foto: LitterLotto)

Pengene kommer fra sponsorer, der annoncerer i LitterLotto app’en, Data for skraldetyper og lokationer deles imidlertid med offentlige myndigheder, så der bedre kan sættes ind i forbindelse med bekæmpelsen af affald i det offentlige rum.

App’en bruger kunstig intelligens og maskin-læring. Jo flere brugere der kommer på LitterLotto – desto klogere bliver systemet.

Via app’en får brugerne mulighed for at se deres egne data på, hvor meget affald de har smidt ud samt hvilken type affald.

Præmierne kommer i mange forskellige størrelser:

Hver gang et stykke affald registreres, kan brugeren se med det samme, om han eller hun har vundet en ”Spot prize,” der varierer fra 50 kroner til 2.000 kroner.

Der er masser af skrald at samle op. Nu kan man tjene penge på at gøre det. (Foto: Kelly Lacey / Pexels)

Hvert stykke affald giver samtidig et lod i den store månedlige jackpot-pulje på 85.000 kroner.

LitterLotto app’en er gratis og kan downloades til både iPhone via dette link og Android her. Hvis brugerne er under 18 år, skal de have en godkendelse fra deres forældre for at kunne modtage en præmie.

Appen kan downloades her og er gratis for alle brugere. Personfølsomme data videresælges ikke, og appen finansieres af sponsoraftaler med virksomheder. Appen kan bruges af brugere i alle aldre, men børn under 18 skal have godkendelse fra deres forældre for at kunne modtage en præmie.

Det bliver spændende at se, om LitterLotto bliver en folkelig succes a la Pokemon, hvor vi så masser af mennesker gå rundt i gaderne med næsen dybt nede i deres mobiltelefon.

Hvis de nu valgte at samle affald op i stedet for at jage monstre i Pokemon, vil det være en god ting for os alle sammen….

(Foto: LitterLotto)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til barnets mobil