Spotify vil spille efter humør

Britisk vellyd i øretelefoner

(Foto: KEF)

Hvis man er til klassisk engelsk vellyd i Hi-Fi højttalere, er det svært at komme udenom KEF. I 60 år har KEF bygget bokse i mange størrelser, som sælges til musik entusiaster over det meste inklusive Danmark.

Ligesom flere andre sine konkurrenter har KEF måttet se markedet tynde ud i de senere år og har derfor vovet sig ud i andre produkter for at finde et større publikum.

KEF bygger nu også moderigtige Bluetooth højttalere, hovedtelefoner – og som det seneste nye også trådløse øretelefoner med aktiv støjreduktion.

Det er et kraftigt ombejlet marked, som KEF nu kaster sig ud i med sine ny Mu3 Noise-Canceling True Wireless øretelefoner. Også oppe i den højere prisklasse, hvor KEF placerer sig, er der adskillige glimragende konkurrenter.

KEF har allieret sig med den kendte designer Ross Lovegrove fra Wales, da Mu3 øretelefonerne skulle udformes. Han har udmærket sig i flere forskellige brancher og har bl.a. arbejdet for det danske møbelfirma Brdr. Friis.

(Foto: KEF)

For KEF har Lovegrove tidligere designet firmaets opsigtsvækkende og vildt kostbare MUON gulv-højttalere. Et sæt MUON koster op i mod 1,5 millioner kroner.

Ved første øjekast er de nye KEF Mu3 nu ikke specielt iøjnefaldende. De ligner de fleste andre øretelefoner –  bare ikke Apples AirPods bestsellere. Alene det kan vel kaldes en kvalitet. Mu3 ligner i stedet ”nødder”, man kan stikke i ørerne for af få vellyd gennem trommehinderne.

De nye KEF øretelefoner har aktiv støjreduktion. De kan tåle vandstænk og sved. De kan oplades via USB-C eller trådløst, når de ligger i den medfølgende bæreæske. Og de kan lynoplades, så man får en times spilletid på fem minutters opladning.

KEF har endnu ikke fortalt, hvornår firmaets første øretelefoner kommer til salg. Interesserede kan blive skrevet op til et sæt.

Prisen ser dog ud til at blive 320 euro eller ca. 2.750 kroner. Ikke ligefrem billigt….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spotify vil spille efter humør