Kan motions-ure advare om Corona?

Gi’ den tråd LEGO

(Foto: Tomoell)

Hvad er det mest berømte?

Et sæt LEGO klodser fra Billund eller en Fender Stratocaster, der har sat sine dybe spor i rock-historien.

I de kyndige hænder på Eric Clapton, George Harrison, Jimi Hendrix, Mark Knopfler, Bob Dylan, Buddy Holly eller Ron Wood fra Rolling Stones har ”Strat’en” skabt evergreens.

Eller tænk på det udødelige guitar riff på Deep Purples ”Smoke on the Water”. Det bliver også spillet på en Fender Stratocaster.

Skal vi ikke sige, at LEGO og Stratocaster er lige berømte. Jævnaldrende er de også næsten. LEGO klodserne er fra 1949. Fender byggede sin første Strat i 1954.

(Foto: Tomoell)

Nu er de så mange år senere forenet. LEGO entusiasten Tomoell har nemlig bygget en Stratocaster elguitar og tilhørende forstærker i de klodser, vi alle kender fra barnsben.

Konstruktionen er i øjeblikket en af favoritterne på LEGO’s Ideas online portal. Kan elguitaren holde den position, er der meget stor sandsynlighed, at den ender som et byggesæt, vi alle kan købe.

Ud fra billederne er det svært at se, hvor stor del klods-kreede Stratocaster er. Jeg følger fluks efter med informationen. Den er 45 centimeter høj eller lang, alt efter hvordan man placerer den.

Selve guitaren kræver 335 LEGO klodser. Dertil kommer 54 klodser til guitar-standeren og 287 til Fender forstærker/højttaleren. En lille fodpedal giver så ekstra effekt.

LEGO byggesættet er utrolig detaljeret og livagtigt. Guitaren kommer med seks (falske) strenge, seks lydknapper og selv vibrato-arm og pick-ups er med. Rock-musikere vil elske denne nyhed….

Tomoell forestiller sig, at LEGO guitaren kan købes i fem forskellige farver. (Foto: Tomoell)

(Foto: Tomoell)

(Foto: Tomoell)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan motions-ure advare om Corona?