Se Instagram på Facebook

Smart elpære dræber virus

(Foto: LIFX)

I disse Corona tider er mange af os blevet ekstra ivrige efter at rengøre tingene tomkring os:

Vi vasker og/eller spritter vores hænder flere gange om dagen. Vi bruger kemiske rensemidler til at des-inficerere f.eks. dørhåndtag, som mange rører ved. Og nogle dybde-rengør også boligens andre overflader som bordplader, tastaturer, mobiler og fjernbetjeninger.

Amerikanske LIFX mener, at livet kan være meget lettere. I stedet for det manuelle slid med at viske tingene ren med sprit kan man overlade det til en smart elpære.

Den anbringes i f.eks. en bordlampe eller en pendel som en almindelig elpære, men i stedet for almindeligt lys udsender LIFX violette stråler med højt energi-indhold.

Strålerne skader ikke mennesker, planter og husdyr. Til gengæld bryder virus, bakterier og andre patogener, der f.eks. hygger sig på en bordplade eller en telefon, sig slet ikke om belysningen. De vil ganske enkelt blive dræbt af den violette belysning.

LIFX forestiller sig, at man bruger den nye anti-virus pære i både stuer, kontorer, køkken og badeværelser. (Foto: LIFX)

 

LIFX hævder ikke, at den kommende Clean Antibacterial Bulb kan eliminere 99,9 procent af de virusser og baktusser, man gerne vil have fjernet. Det kan f.eks. æsker med ultra-violet lys til rensning af telefoner, ure og øretelefoner.

Elpæren kan eliminere størstedelen uden at fortælle, hvor mange procent og hvilke virus der er tale om.

Med renselampen følger en app, der bl.a. kan indstille tidspunkter, hvor den ”strålende” rengøring skal finde sted. App’en fungerer via WiFi, så LIFX pæren kan indgå som del af husets ”tingenes internet.”

I app’en kan man også skifte LIFX pæren til at lyse i andre og mere hyggelige farver. Den kan således også bruges til helt almindelig belysning, hvor man kan skifte farver og lysstyrke.

Endelig kan man kontrollere LIFX pæren ved hjælp af sin stemme. Den smarte renser er nemlig kompatibel med både Google Assistant, Apple Siri og Amazon Alexas digitale assistenter. Den kan tillige indgå i et Apple HomeKit eller Samsungs SmartThings system.

LIFX sælges også på det danske marked. Den nye rensepære skal koste 70 US dollars eller ca.  450 kroner….

(Foto: LIFX)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se Instagram på Facebook