OnePlus’ næste koster kun 1.500 kroner

De har det hurtigste 5G i verden

(Foto: Shiwa / Unsplash)

Mens vi knap nok har fået 5G rullet ud i Danmark – TDC åbner den 7. september  – konkurrerer andre lande på livet løs om, hvem der mon har det hurtigste 5G netværk lige nu.

Den suveræne førsteplads har Saudi Arabien med download hastigheder på 414,2 Mbps på det mobile netværk.

Det er nogenlunde det samme, som en smartphone kan opnå, hvis den kobles via Wi-Fi på husets superhurtige fibernet med 1.000 Mbps via kabel.

Til gengæld ser Saudi Arabiens 4G netværk ikke ud til at være til at prale af. Det er 14 gange langsommere end landets nye 5G net. Danmarks velfungerende 4G er hurtigere end saudiernes.

Tallene stammer fra analyse-firmaet OpenSignal, der har sammenlignet 5G hastigheden i 12 lande, hvor den nye type net allerede er pænt udbredt.

Analysen giver også os danskere et fint fingerpeg om, hvilke hastigheder vi kan se frem til om nogle måneder eller næste år. I den første tid vil de nye danske 5G netværk næppe komme helt op i tempo.

(Infografik: Statista.com)

OpenSignal indsamlede sine tal i perioden fra den 16. maj til den 14. august. De er altså helt up-to-date, og de viser, at 5G altså bare er meget hurtigere end 4G.

I USA er 5G dog kun knap dobbelt så hurtigt – mere præcist 1,8 gange. Det placerer amerikanerne helt i bund med hensyn til 5G hastighed.

Forklaringen er, at USA’s teleselskaber satser mere på at brede 5G ud til så mange mennesker som muligt end at skabe det højeste tempo.

Amerikanerne bruger lavere frekvenser end de fleste af de lande, som OpenSignal sammenligner med. Det er, hvad det danske teleselskab 3 kalder for ”5G Lite.”

Infografikken fra Statista har ikke Taiwan og Kuwait med. De ville være landet på henholdsvis fjerde- og sjette-pladsen i verden….

I Danmark og mange andre steder i verden har teleselskaberne i øjeblikket travlt med at opgradere deres sendemaster, så de kan håndtere de nye 5G signaler. (Foto: Open Signal)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus’ næste koster kun 1.500 kroner