Her er verdens letteste elcykel

Apple åbner 3 radiostationer

(Foto: Jonathan Velasquez / Unsplash)

De danske radio-stationer på internet får nu stærk konkurrence fra Silicon Valley. Apple åbner nemlig tre egne radioer – Apple Music 1, Apple Music Hits og Apple Music Country.

Apple Music Hits og Country er helt nye, mens den tidligere Beats 1 online radio nu omdøbes til Apple Music 1.

Alle tre stationer under Apple MusicRadio kan fra i aften høres i 165 lande verden over – deriblandt også Danmark.

Mens Apple Music 1 koncentrerer sig om den nye musik, skal Apple Music Hits spille hits fra 80’erne, 90’erne og 00’erne. Hvad country kanalen, skulle være åbenlyst.

(Foto: Apple)

Radiostationerne skal ses som en udvidelse af Apple Music, der er verdens næststørste streaming tjeneste. Kun Spotify er større.

Beats 1 alias Apple Music 1 er bl.a. kendt for eksklusive interviews med kunstnere og har en række meget innovative studieværter.

Apple Music 1 har egne studier i New York, London, Los Angeles og Nashville. Store navne som Billie Eilish, Elton John, Frank Ocean, Lady Gaga, Nile Rodgers eller The Weeknd har haft deres egne shows på radio-kanalen.

Apple Music Hits spiller ikke kun de goe gamle ørehængere, men skal også tilbyde interviews med kunstnerne fra dengang og programmer, der fortæller om, hvordan og hvorfor store hits blev skabt.

(Foto: Apple)

Særlige radioshows er lavet med velkendte stemmer som Backstreet Boys, Alanis Morissette, Snoop Dogg, Shania Twain eller Huey Lewis.

Country fans og dem, der måske er på vej til at blive det, får en kilde til musik at samles om i Apple Music Country.

Apple Music fortæller, at country vinder frem over det meste af verden. Derfor er det vigtigt med en radio, der kigger både bagud og introducerer morgendagens stjerner.

De nye Apple MusicRadio kanaler kan dog kun høres af Apple ejere og via Apple Music. Med andre ord kræver de, at man har en iPhone, iPad, iPod, CarPlay, Apple Watch, Apple TV eller en Mac computer Man kan også bede den digitale assistent Siri om at tænde for radioen.

(Foto: Apple)

(Foto: Apple MusicRadio)

(Foto: Apple MusicRadio)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er verdens letteste elcykel