Vi søger efter jordbær på nettet

Få en cappuchino i farver

Det er mange år siden, at kaffe bare var kaffe. En varm sort eller mørkebrun væske, man hældte i sig for at få lidt pep fra koffeinen, eller fordi ostemaden skulle skylles ned med noget flydende.’

I dag er kaffe blevet en mindre videnskab, der dyrkes af både private i deres hjem, hvor de har købt en espresso maskine for en formue – og naturligvis på de mange cafeer med baristaer, der nærmest nyder mesterkokke status.

Kaffekunst har også for længst holdt sit indtog  i Danmark. På bedre cafeer og kaffebarer serveres kaffen med mønster, logoer eller hele motiver i skummet på toppen.

Motiverne er dog i sort/hvid eller rettere brun og beige. Vi har ikke nået farve-tv stadiet endnu, som dyrkes med stor entusiasme i bl.a. Asien.

Tag nu den sande mester Lee Kang Bin fra Sydkorea, der i øjeblikket hersker i ” Café C. Through” i hovedstaden Seoul, hvor han tager 10.000 won eller ca. 60 kroner pr. kop.

Til den pris nænner man næsten ikke at røre Mr. Lees kaffe. Ikke kun på grund af smagen, der sikkert er excellent, men på grund af kunstværket ovenpå.

Den koreanske barista maler på kaffen. Kopier af berømte malerier som f.eks. Edvard Munchs ”Skriget” eller Vincent van Goghs ”Stjernenatten.” Er man til det lidt mere legesyge, producerer Lee Kang Bin også gerne kaffe pyntet med comicfigurer som Bambi, Mickey Mouse, Anders And, Snehvide eller Winnie the Pooh.

Det tager 15 minutter for den auto-didakte kunstner at lave en kop kaffe. Af perfekt skum, udvalgte frugtfarver og et meget sikkert håndelag.

Er travlheden ikke så stor i ”Café C. Through” kan Mr. Lee også overtales til at lave kaffe-portrætter af f.eks. Leonardo di Caprio eller Edgar Degas Dancers. De koster lidt mere og tager også længere tid at lave.

Hvis man ikke lige står med en flyvebillet til Sydkorea, kan man nøjes med at følge Lee Kang Bin på Instagram, hvor hans profil har mere end 170.000 følgere….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi søger efter jordbær på nettet