Danskerne har ikke glemt at smse
Da rådhus-klokkerne i går slog 00.00, var det ikke kun ensbetydende med skål i champagne, kransekage-spisning og starten på et nyt årti.
Fra nytåret blev skudt ind, var der nemlig også en heftig opkalds- og datatrafik på de danske telefonnet. Både dem på kobber og ikke mindst i mobilnettene.
Alene på Telenors netværk i Danmark blev der foretaget 3.184.280 opkald mellem klokken 22 og 06 nytårs-aften og -nat.
Sammenlignet med en gennemsnitlig hverdag er det en stigning på 577 procent. Altså næsten en seks-dobling.
Telenor kan samtidig se på data-forbruget i udlandet, at danskerne godt kan lide at streame dronningens nytårstale – uanset hvor i verden danskerne måtte befinde sig. Det samme gælder for at opleve rådhus-klokkerne kl. 24 og høre pigekoret synge det nye år ind.
Rigtig travlt blev det i Telenors netværk, da nytåret blev skudt ind. Hundrede-tusinder af danskere ringede eller sms’ede for at sende en lille nytårshilsen og dele aftens festlige højdepunkter med deres venner og nærmeste:
”Danskerne sender generelt færre sms’er, men ikke nytårsaften. Da taster vi lystigt små tekst-meddelelser, når vi skal ønske familie og venner et godt nytår,” forklarer Telenors netværks-ekspert Jesper Mølbak.
”Vi ser dog også, at datatrafikken stiger markant i timerne omkring nytår. Det vidner om, at rigtig mange bruger sociale medier som Snapchat og Instagram til at dele nytårs-minderne på,” fortsætter han.
Omtrent 1,7 millioner mobilkunder gør brug af Telenors netværk i Danmark….
(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)
Ingen kommentarer endnu