Tastatur og mus passer perfekt sammen

Smart køler til alle smartphones

(Foto: RedMagic)

Efterhånden som smartphones bliver mere og mere kraftige, stiger behovet for at holde dem kølige, så de ikke bliver over-ophede.

Det gælder ikke mindst, hvis man bruger sin mobil i mange timer om dagen til krævende opgaver som moderne videospil.

I modsætning til desktop-pc’er og laptops er der ikke meget plads i en ny smartphone til at indbygge kølesystemer med f.eks. egne blæsere.

Flere fabrikanter forsøger sig med at indbygge ”vapor rooms” i deres mobiler. Det er små damprum, hvor varmen ledes bort fra processorer og batterier for at køle af.

(Foto: RedMagic)

De fungerer sikkert ok, men er ikke voldsomt effektive uden en blæser. I værste tilfælde kan det betyde, at processor og co. taber i ydelse, mens de må skrue ned for at genvinde pusten.

Det kinesiske gamer-telefon mærke RedMagic, der hører til Nubia koncernen, forsøger sig nu med en mere radikal løsning. Nemlig et eksternt “køleskab” til mobilen.

Den idé har vi set fra flere andre fabrikanter som f.eks. Asus ROG, men disse elektroniske “rygsække” passer som regel kun til mærkets egne mobiler.

RedMagics løsning skal til gengæld være mere universel. RedMagic VC Cooler 5 Pro enheden skal nemlig kunne bruges på de fleste telefoner på markedet.

Med denne fleksible holder kan man fastgøre køleboksen bag på stort set alle smartphones. (Foto: RedMagic)

Det sker ved hjælp af trådløs magnetisk trådløs opladning, der bl.a. kendes fra Apple iPhones som MagSafe teknologien.

Hvis ens Android-telefon ikke har denne feature, kan RedMagics køleskab placeres på mobilens ryg ved hjælp af en fysisk holder.

Indendørs sidder en blæser med syv blade, et damp-kammer på 3.070 mm² og en række kanaler med væske-køling.

Særlig elegant ser RedMagic nyheden ikke ud, men den skal altså kunne holde en mobil kølig nok til, at man kan have den i hånden. Mere præcist skal temperaturen sænkes med mindst én grad Celsius og ofte meget mere.

RedMagic nyheden indeholder tre forskellige kølesystemer. (Foto: RedMagic)

RedMagic reklamerer med, at man bruger kunstig intelligens – naturligvis – til at styre blæserens hastighed og køle-elementernes effektivitet.

AI-softwaren ligger i RedMagics Goper app, der (desværre) kun fås til Android. iPhone-ejere kan derfor godt få glæde af kølingen, men må undvære den dynamisk styring og et RGB-lysshow, som også sidder som del af køleboksen.

RedMagic lancerer sin VC Cooler 5 Pro i Europa fra den 15. april. Selve ”pucken” koster så 59 euro eller ca. 450 danske kroner. Vil man også have universal-holderen med, stiger prisen til 64 euro….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tastatur og mus passer perfekt sammen