Lettere at bruge Spotify på Mac og Windows

Ny elektrisk VW bus er født med ChatGPT

(Foto: Volkswagen)

Hvis I synes, at det første Folkevogns-rugbrød – på tysk Bulli – var en smule tam med sine 150 kW, kommer der snart en gevaldig opgradering.

VW har nemlig meddelt, at man fra tredje kvartal kan købe ID.Buzz i en ny GTX udgave med 250 kW eller 340 hestekræfter.

Så står man formentlig med markedets hurtigste minibus, camping-bil og ”fodbold-far” køretøj. Mindst lige så sjov at køre som at se ungerne score mål.

Den nye ID.Buzz må trække påhæng på op til 1.800 kilo. (Foto: Volkswagen)

VW er samtidig ret ene på markedet med denne elbil-kategori. Tesla har sin Cybertruck, der dog har et åbent lad. Og kineserne har endnu ikke vist konkurrenter til ID.Buzz i Europa.

Den nye VW ID.Buzz GTX kommer i to størrelser med kort og lang aksel-afstand. Samtidig kan man vælge mellem to batteri-størrelser – 79 og 86 kWh.

GTX kommer som standard med 4Motion fire-hjuls-træk og to elmotorer ombord. Der er plads til enten fem, seks og syv personer. Senere dukker uden tvivl forskellige special-udgaver som f.eks. auto-camper.

(Foto: Volkswagen)

I alle tilfælde går det hu-hej hurtigt i så stort et køretøj. Accelerationen fra 0 til 100 kilometer i timen er overstået på 6,5 sekunder, mens tophastigheden angives til 160 km/h.

Interiøret i ID.Buzz GTX ser lige så moderne ud som motorerne. Centralt står en stor 12,9 tommers touch-skærm til styring af musik, klima osv.

Designet er holdt i mørke toner for at understrege det sporty look. Komforten kommer bl.a. fra elektrisk indstillelige sæder.

(Foto: Volkswagen)

Meget mere unikt er, at VW-nyheden er født med ChatGPT kunstig intelligens, så man kan føre en rigtig samtale med den indbyggede stemme-assistent.

Ret usædvanligt er også, ID.Buzz GTX kommer med en Wellness app. VW mener helt fornuftigt, at bilister og passagerer skal røre sig på længere køreture.

Den nye elektriske er i øvrigt den seneste variant af en Type 2 bilmodel, som VW opfandt så langt tilbage som i 1950.

(Foto: Volkswagen)

Kort efter den endnu mere berømte VW ”boble” og i begyndelsen med samme beskedne 24-hestekræfters benzin-motor i bagende af varevognen.

Siden har Folkevogn solgte 13 millioner eksemplarer, hvilket gør modellen til en af verdens mest populære gennem årene. Til sammenligning blev VW boblen købt 23 millioner gange mellem 1938 og 2008.

Undervejs blev bilmodellen kult op til flere gange.

Røntgen-billede af den nye ID.Buzz GTX. (Foto: Volkswagen)

I Danmark blev den kaldt ”rugbrød”, fordi man så den oftest som lukket varevogn. Tyskerne kalder den for Bulli, hvilket er en sammentrækning af de to ord ”Bus” og ”Lieferwagen.”

Andre kælenavne og model-betegnelser er hippie-van, Samba, Kombi, California eller bare VW Transporter.

Som nævnt begynder salget af verdens mest avancerede minibus i tredje kvartal af i år. Priserne oplyser VW ikke noget om på nuværende tidspunkt, men de bliver næppe lave….

Masser af plads og fleksibel indretning. (Foto: Volkswagen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lettere at bruge Spotify på Mac og Windows