Så landede OnePlus 12 – næsten

Elscooter fylder ikke mere end en laptop

(Foto: Shimizu)

Personal Mobility er et af tidens hotte buzz-words. Det er alt fra små elbiler til byen, over elektriske scootere til elcykler og skateboards med elmotor.

I alle tilfældene har de ofte smarte transportmidler den ulempe, at de er ret store og tunge at håndtere. Handy kan man sjældent kalde dem.

Flere fabrikanter har forsøgt sig med elscootere og elcykler, der kan foldes sammen, når de ikke er i brug.

(Foto: Shimizu)

Ingen er dog lykkes så godt med den intention som den nye Arma Scooter.

Den ikke bare folder køretøjet sammen. Helt i stil med ”Transformers” film og spil bliver Arma scooteren forvandlet fra en høj elscooter til en lille taske på størrelse med en laptop. På 30 sekunder altså.

Sådan en forvandlings-kunst gør lige pludselig en elscooter til noget, man kan tage med overalt. Helt bogstaveligt.

(Foto: Shimizu)

Arma Scooter fra Shimizu vejer nemlig kun 4,5 kilo. Inklusive en 250 watts elmotor og et 36 volt batteri, der har en rækkevidde på 11 kilometer.

Batteriet kan synes småt, men det kan lades op via USB-C på bare to timer. Det kan samtidig udskiftes – swappes – så man hele tiden kan have et liggende klar.

Arma Scooter er japansk og markerer tydeligt, hvad der i anden halvdel af det tyvende århundrede gjort Japan til en stormagt i biler og motorcykler. Dygtige ingeniører og håndværkere med et focus på kvalitet og opmærksomhed på detaljen.

Shimizu forsøger i øjeblikket med succes at hente finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her er det ønskede beløb indkommet tre gange.

Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar af Arma Scooter til en særpris på 158.000 japanske yen eller ca. 984 euro.

Et ekstra batteri koster 30.000 yen eller 187 euro….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så landede OnePlus 12 – næsten